Udover at være en narcissistisk diktator, er James Cameron en af de mest geniale og visionære levende filmskabere, som man aldrig bør dømme ude. Men trods et underskønt ydre, er manden, der altid skubber til grænserne, denne gange svømmet hovedkulds ind i en malstrøm af klichéer, forudsigelighed og ulidelig selvhøjtidelighed.
Tag: filmanmeldelse
Sjældent har forfærdelighed været så smuk, som i ´Vanskabte Land´ af instruktør Hlynur Pálmason, der med gennemtænkte indstillinger og længerevarende takes, forfører seeren til en rejse dybt ind i den barske islandske natur.
Der er ingen bånd der binder den mexicanske mesterinstruktør, når han genfortolker den charmerende fortælling vi alle sammen kender, i dyster, tårevædende og inkarneret del Toro stil.
Et nyt bud på den kendte gyserkliché om dæmonbesættelser og eksorcister, med en frisk feministisk og menneskelig tilgang. Men kan en nonne på et katolsk eksorcistakademi bekæmpe både dæmoner og sexisme?
Med et rigt ensemble bestående af nogle af vor tids mest humoristiske danske skuespillere, skulle man tro, man havde sikret sig en latterfest. Desværre ender det som en overflod af mislykkede falde på halen-jokes, som filmen har svært ved at rejse sig fra.
Gamle eventyr om udyr og prinsesser virker uforeneligt med gamingkultur, men i denne animationsfilms verden er intet umuligt, og intet har længe været mere fortryllende, heller.
Spaniens spændende, unge manusforfatter/instruktør Carla Simón vil, med sin anden spillefilm, gerne fortælle en realistisk fortælling der vejer autenticitet over dramatisering. Resultatet er et behersket familiedrama, med troværdige og rørende forhold mellem nøglekaraktererne. Dog tones dramaet ned til en grad, der til tider grænser op til det monotone.
Med et stærkt budskab og et dygtigt kamerahold bag sig, fortæller Anders Hofmans bror historien om, hvordan Anders i 2020 blev verdens første “Iceman”.
I anledning af det prøvende efterår har filmmagasinet Nosferatu taget på sig at finde tv-serier og film, som man kan bruge til at hygge, gyse og grine sig gennem den dunkle tid.
‘Beautiful Beings’ giver de danske socialrealistiske dramaer baghjul, hvad angår ubodelige lokalkvarterer og menneskeligt spild. Det er ikke altid en god ting at gøre skidt værre, men troværdige skuespils præstationer og hæsblæsende voldssekvenser redder filmen fra at være ubærlig at sidde igennem.