The Beguiled

Sofia Coppolas Guldpalme-nominerede periodefilm er en melodramatisk og overraskende dyster affære, der byder på intense skuespilpræstationer af et enestående cast.

’The Beguiled’ er på en og samme tid et romantisk eventyr og en nervepirrende horrorfilm. Den er uforudsigelig på trods af at være et remake af Don Siegels film fra 1971 med Clint Eastwood i hovedrollen. I denne udgave er ingen mand i hovedrollen, men en række kvinder er genstand for filmens brændpunkt.

Lidenskabelig leg
Den amerikanske borgerkrig er næsten ved sin ende og sætter en alvorlig ramme om en fornem pigekostskole i Virginia. I det fjerne høres skud og brag, og i horisonten ses røgskyer fra eksplosioner. Men på den kristne skole øves franske verber, korsetter strammes ind og pigerne tiltaler hinanden med ’miss’.

En af de yngste piger, Miss Amy, får sig et chok, da hun på sin svampejagt møder den sårede desertør John McBurney (Colin Farrell). Hun hjælper ham haltende hen til skolen, hvor de mødes af den utilfredse forstander miss Martha (Nicole Kidman). Hun fortæller ham, at han kun kan blive indtil såret er helet og udelukkende fordi, at det er det kristne at gøre.

John bliver behandlet mere som fange end som gæst – i hvert fald i første omgang. Han lukkes inde i et kammer og der bliver kun åbnet op, når bandagen skal skiftes. Eller når pigerne hver især ikke kan holde nysgerrigheden tilbage for det fremmede mandfolk. Selv den strikse forstander kan ikke styre sig, da hun vasker hans halvnøgne krop, imens han er bevidstløs. Der kæmpes med at gemme på fascinationen blandt pigerne, om den så er erotisk eller blot ren nysgerrighed.

Maleriske indstillinger
Det er ikke simpelt, når én mand får opmærksomhed fra syv frøkener. Selvom John bliver omdrejningspunkt blandt kvinderne, og endda for lov til at blive lidt længere end forventet, er det ikke ham, der er fokus for fortællingen. John er nemlig en flad karakter i forhold til ensemblet af tvetydige hunkøn. Deres indbyrdes drama og intense følelser hæmmet af elegance, fine hvide kjoler og stramme korsetter er dét, der giver røde kinder og driver handlingen.

Understøttet af en kvalmende smuk æstetik skabes en skrøbelig og intens stemning. Hver en indstilling i filmen er som et guldaldermaleri. Skoven der omfavner skolen og dens hvide søjler fremstilles magisk og eventyrligt i et skarpt gyldent skær. Men som forventet krakelerer det smukke billede og uden at sige for meget, sker der et markant toneskifte i løbet af filmen. Det bliver makabert og mørkt.

Uden ord
Enhver følelse og stemning kan tolkes igennem karaktererne. Begær stråler gennem diskrete blikke og subtilt kropssprog, og der er ikke brug for ekspositoriske replikker. Sofia Coppola ved hvordan man viser følelser på film og forstår at instruere skuespil uden ord – hvilket også blev anderkendt da hun i Cannes vandt prisen for bedste instruktør.

Prisen må også tilegnes det brillerende og stjernespækkede cast, der hver især er som støbt til deres roller: Kirsten Dunst som ensom og dagdrømmende lærerinde, Elle Fanning som vovet teenager og Nicole Kidman med sine løftede øjenbryn som den strenge forstander.

Coppola har skabt en uforudsigelig og billedskøn periodefilm. ’The Beguiled’ er velkomponeret, fascinerende og kan med andre ord beskrives som en forførende affære.