The Loneliest Planet – anmeldt på London Film Festival

Af Andreas Baumann

The Loneliset Planet (Photo courtesy: Flying Moon Filmproduktion)

En fin (men lidt langtrukken) fortælling om et forlovet backpackerpar på rejse i Georgiens smukke bjerge. Filmens største plus er måden, der bliver skabt en gennemgribende intimsfære omkring de to hovedpersoner, spillet af Gael García Bernal og Hani Furstenberg, som man følger på helt tæt hold, mens de fjoller lykkeligt og nyder livet sammen på eventyr langt væk fra hjemstavnen i USA.

I en lille flække i Georgien finder de en lokal guide, som de betaler for at tage dem på vandretur i Kaukasus’ bjerge. Alt emmer idyl og glade dage, da de pludseligt havner i en situation, der ændrer ikke alene turen, men deres tiltro og kærlighed til hinanden. Et fornemt fortalt følelsesmæssigt drama udspiller sig herefter imellem de to amerikanere, alt imens den ensomme georgiske guide køligt følger med i deres splittelse.

Instruktør Julia Loktev har lavet en flot film med en god psykologisk historie, men desværre bliver alt for mange scener i filmen trukket ud i det uendelige, så filmen slutteligt kommer til at vare knap to timer, selvom historien med fordel kunne være fortalt på en enkel (eller max halvanden).

Særligt de pludselige overbliksscener, hvor vi fra lang afstand ser de tre personer vade fra den ene side af skærmen til den anden, er ulideligt langtrukne og virker lidt kunstige på den måde, de akkompagneret af høj musik er smidt ind midt i fortællingen. De illustrer lidt det store problem med filmen, nemlig at den bliver for langtrukken.

Det er også først midt inde i filmen, at den førnævnte skelsættende episode sker, hvorved den egentlige fortælling endelig kan begynde.

Alligevel er det en seværdig film, der giver grund til eftertanke. Skuespillernes præstationer er formidable, og der er mange velkomponerede billeder i filmen, som man ikke kan andet end at nyde i fulde drag.