THOR: RAGNAROK

New Zealandske indie-instruktør Taika Waititi bringer ny energi og farver til den tredje Thor-film, som både inkluderer kort frisure og gladiator kampscene.

Endnu et efterår – endnu en Marvel film. Man kan næsten markere sæsonerne efter release-dates på de store Blockbuster fænomener og det går jo meget godt med dem, så mon ikke de bliver ved lidt endnu? Der er i hvert fald ikke grund til at stoppe efter tilføjelsen af en ekstremt veludført og forfriskende sjov tredje del af Thor-franchisen.

Stop verdenens undergang (igen)

Kapitel tre af Thors historie udspiller sig omkring verdens undergang, nemlig Ragnarok. Thor har været plaget af et syn om, at Asgård brænder ned, og han sætter sig for at forhindre det. Odin er forsvundet, og en ny trussel kommer frem: Dødens Gudinde, Hela. Thors mission sender ham på tværs af universet, hvor han møder sin ven Hulk på en planet dækket af skrald og dedikeret til gladiator tværkamp.

Tordenguden må teame up med gamle fjender og nye venner i hvad i sidste ende er en form for road movie på intergalaktisk plan. Så tilstoppet som plottet lyder, var det faktisk en virkelig underholdende film.

Det som ’Thor: Ragnarok’ gør så godt, som forløberne mildest talt ikke klarede, er at lave Thor interessant. De tidligere Thor-film kæmpede så hårdt for at opretholde idéen om, at stilen for filmene skulle være højtidelige og fornemme, fordi det var jo guder man omtalte. I virkeligheden havde Thor behov for frie tøjler til at lege med hans humor og læne sig ind i det særlige, nærmest excentriske ved hans karakter.

Tom Hiddleston vender også tilbage i hans fan-favorite rolle som svindleren Loki, og han leverer det Shakespearean flair, som gav ham spotlyset til at starte med. Hela, spillet af Cate Blanchett, har en æstetik som minder meget om Loki – helt ned til de grønne toner og store horn – men står ikke rigtigt ud iblandt den lange række af skurke i Marvels film.

New Zealandsk humor

’Thor: Ragnarok’ står stærkest med sin humor. Den er et vidnesbyrd om Marvels ry som let tilgængelig, humoristisk actionfilm. Instruktøren Waika påpegende Chris Hemsworths hemmelige talent for vittig timing, og selv Anthony Hopkins for lov til at improvisere med komiske linjer som Odin.

Filmen trives i sit nye miljø, og er konsistent i sin levering af vidunderligt sprudlende karakterer fra The Grandmaster (spillet fantastisk af Jeff Goldblum) til gladiator Hulk.

Instruktøren Taika Waititi kommer fra en baggrund med f.eks. sin hit mockumentary ’What We Do In The Shadows’, indie-filmen ’Hunt for the Wilderpeople’ og den populære komedieserie ’Flight of the Conchords’. Improv-komedie og skæve personer er hans forte, og åbenbart virker hans new zealandske humor i en big budget Hollywood skala. ”Shooting a movie should be fun!” udtalte han i et interview med New York Times. ”It’s not a real job. It can be hard, but at the end of the day we’re dressing up and playing pretend.”

Top superhelte action

Filmen byder på fænomenal VFX. Jeg så den i 3D, og det var i sig selv en hæsblæsende oplevelse. Waititi og Marvel tog et godt valg ved at give slip på Jorden, og bare acceptere filmen som ren sci-fi. Nu havde de en mulighed for at udforske nye planeter og karaktere uden at skulle spille tid på at binde Jane-romancen ind i historien. I stedet for romance er der nogle imponerende kampsekvenser, hvilket er skønt, for hvis vi alligevel er i et århundrede af film tungt belagt af special effects, hvorfor ikke bare udføre det hundrede procent?

Skuespillerne rammer plet i gode præstationer i en gennemført underholdende film, som ser forbløffende ud i sin fuldt udrustede sci-fi æstetik.  Den mangler dog stadig sin dybere følelsesforbindelse, hvilket i sidste ende gør, at det blot er let underholdning… Men det er underholdning af bedste kvalitet, som jeg klart kan anbefale – fordi hvad er der så slemt ved en god, sjov film?

Hvis du kunne lide ’Guardians of the Galaxy’ eller kender den skæve humor, der findes i Waititis andre værker, så glæd dig til det her farvefyldte spektakel af en efterårsfilm.