Ugens uimodståelige – uge 42 / Glengerry Glen Ross

Ugens uimodståelige – Glengerry Glen Ross

Blake fra Mitch & Murray med de eftertragtede Glengarry papirer. Foto New Line Cinema
Blake fra Mitch & Murray med de eftertragtede Glengarry papirer. Foto New Line Cinema

I den seneste tid har medierne været fyldt med historier om krakkede boligmarkeder, aktiemarkedernes nedtur samt økonomiske hjælpepakker til opkøb af dybt forgældede virksomheder.
Denne uges uimodståelige handler ligeledes om økonomi af den mere tvivlsomme karakter, nemlig den der udspiller sig i et lille ejendomsmæglerkontor i Chicago. Filmen er Glengarry Glen Ross. Er fra 1992 og spækket med en unik række af gode skuespillere. Tag f.eks. Jack Lemmon, den ældre og tidligere topsælger Shelly ”the machine” Levine vi ser i filmens åbningsscene. Her ringer han til hospitalet for at høre til sin syge datter. I telefonboksen ved siden af, står den noget yngre Dave Moss(Ed Harris), der er bitter over selskabets behandling af de ansatte. Denne vrede deler han med Shelly på vej op til baren på restauranten, hvor de møder den nye topsælger Ricky Roma spillet af Al Pacino. De to fortsætter sammen over gaden til kontoret, hvor deres overordnede Mr. Williamson – Kevin Spacey venter med en overraskelse i form af Blake. En repræsentant for firmaet:

Denne mission går i alt sin enkelthed ud på at gøre de ansatte klar over, at hvis de ikke opper sig og sælger mere, bliver de fyret. I realiteten er det alles kamp imod alle i og med, at den der får solgt mindst ryger. Her gælder alle knep, som da Shelley prøver at købe Williamson til at give ham de eftertragtede Glengarry leads. Samtidig har vi i krydsklip fulgt en filosofisk monolog fremført af Ricky der sidder i baren sammen med en anden mand. Det viser sig dog, at denne højtravende tale i virkeligheden er en salgstale. Andetsteds følger vi Moss og den sidste sælger George spillet af Alan Arkin, som nogle måske husker fra Little miss Sunshine. Disse er godt sure over firmaets behandling og får efterhånden talt sig op til at gå til konkurrenten. Men ikke nok med det, så finder Moss på at George skal fingerer et indbrud og tage boligtipsene om Glengarry alt imens han selv er andetsteds.

Næste dag da Sheldon, Ricky og de andre møder på arbejde, har der været indbrud og alle er under mistanke. Spørgsmålet er om der i virkeligheden er nogle uskyldige blandt de ansatte…

Glengarry Glen Ross bygger på et skuespil af David Mamet, der også har instrueret film som state and main og House of games. Filmen stammer, på nær den famøse tale af Alec Baldwins Blake, overens med skuespillets, hvor vægten er lagt på skuespillets finesser så som indlevelse, dialog, gestik og mimik. Her er ingen voldsomme actionsekvenser eller mange sceneskift. Nej her er forkus på det mandlige og næsten umenneskelige miljø vores hovedpersoner; sælgerne lever i. Her er ingen sympati, og forståelse for den svage. Her gælder kun den enkelte markedsliberalistiske lov: hver mand for ham selv!
Med hensyn til den seneste tids nedtur på det amerikanske boligmarked og de famøse sub-prime lån, er det tankevækkende at de eneste øjeblikke de 4 sælgere virker sympatiske, er når de er ved at narre en troskyldig kunde til at skrive under på et tvivlsomt boligkøb. Alene det gør Glengarry Glen ross til en uimodståelige film for finansfolk og ikke mindst deres kunder!