Wall●E – Premiere 29/8/2008

I den nyeste animationsfilm fra Pixar – dem med bl.a. Toy Story, Find Nemo og Ratatouille – befinder vi os et godt stykke ude i fremtiden på jorden som nu er en menneskeforladt og affaldstildækket planet. Her tøffer en enkelt tilbageværende robot af typen Wall-E rundt og udfører sit arbejde med at indsamle og komprimere affald. Hans eneste selskab er en kakerlak, som han deler sit hjem i en lastbil med og hver aften står den på musical på en gammel video og sortering af dagens fangst, som kan være alt fra Zippo lightere til Rubiks terninger. Wall-E er altså ikke nogen almindelig robot, men har tydeligvis udviklet en del menneskelige egenskaber og er både pligtopfyldende, nysgerrig, loyal og lidt af en romantiker. Det sidste kommer i spil da et

moderne rumskibssonde en dag lander ekviperet med den hypermoderne, strømlinede og meget polerede robot EVA, som skal lede efter tegn på liv. Wall-E er med det samme tiltrukket og efter nogle indledende vanskeligheder med EVAs indbyggede forsvarsmekanismer (en morsom lille reference til kvindekønnet) opstår der en gensidig forståelse og Wall-E bliver forelsket. Men EVA hentes tilbage til rumskibet og Wall-E har kun et valg nemlig at følge efter. Filmens anden del foregår på et krydstogtsrumskib, hvor menneskene nu opholder sig i deres frivillige eksil indtil det igen bliver muligt at vende tilbage til jorden. Miljøet er sterilt og uniformt og transporten af de svært overvægtige mennesker foregår på luftpudestole i en evig jagt på forbrug og fornøjelser, mens robotterne servicerer dem døgnet rundt. Her lander vores møgbeskidte Wall-E og skal finde sin udkårne, hvilket selvfølgelig, hverken er ukompliceret eller kedeligt.

Der er ikke meget snak i Wall-E, men der bliver kommunikeret en del med et væld af herlige lyde, som man kun kan blive charmeret af. Det er lydkunstneren Ben Burtt, der også er bag udødelige lyde fra bl.a. Star Wars og Indiana Jones, der har stået for lydende og Wall-E’s stemme. Og det har man heldigvis glæde af også i den danske version.


Wall-E er en meget charmerende animationsfilm, og det er nærmest umuligt ikke at forelske sig i denne lille gæve robot, som besidder alle de egenskaber vi synes er bedst ved mennesket og minder os om livets virkelige værdier. Filmens første del er den mest visuelt og narrativt spændende, og også den mest morsomme. Anden halvdel byder ikke på de store overraskelser i fortællingen og visuelt er det kliniske miljø på rumskibet unuanceret og i længden kedeligt, men det er muligvis tilsigtet. For selvom Pixar for længst er opkøbt af Disney koncernen, familiefilmens og den ufarlige komiks højborg, så har det ikke forhindret Wall-E at være en film med holdninger. Udover de åbenlyse referencer til miljø og vores mishandling af planeten her, så er menneskenes nye opholdssted – rumkrydstogtskibet der cruiser rundt i rummet et dystopia af en fremtidsversion hvor mennesket er reduceret til en initiativløs, overvægtig og forbrugsstyret masse.


Denne dejlige animationsfilm kan nydes af mennesker og robotter i alle aldre, så der er ingen grund til at låne et barn for at retfærdiggøre 101 minutter i selskab med elskelige Wall-E.


Dorte Winkler


Hvis du er interesseret i at høre den legendariske Ben Burtt tale om Wall-E og sin interesse for lyde kan du podcaste Studio360’s program fra d. 27. juni i år her: www.studio360.org/episodes/2008/06/27

Wall●E: Waste Allocation Load Lifter Earth-Class