Your Name

stjerner4

af Niels Harpøth
4. maj 2017

’Freaky Friday’ møder ’Donnie Darko’ i den japanske kassesucces, der har taget store dele af verden med storm.    

Teenagepigen Mitsuha er ved at få nok af sit liv på landet. Storbyen kunne ikke virke længere væk og dagene i det rustikke glider stille og roligt sammen.

Til hendes chok bliver hendes ønske om et andet liv opfyldt, da hun en morgen vågner hun op i Tokyo-drengen Takis krop. Overbevist om, at det er bare er en drøm, snubler Mitsuha på kejtet vis igennem dagen. Den domineres af skolearbejde og en fritidsslugende tjenertjans, der krydres med en højst ubelejlig småforelskelse i overtjeneren, Miki. Hende sender alle kollegaerne lange blikke efter, men de er selvfølgelig alle for bange til at få en samtale i sving.

Da hun (han?) udmattet dejser om i sengen, vågner Mitsuha tilbage i sin vante landsby. Minderne fra dagen forinden er allerede begyndt at fortage sig – og navnet på drengen er allerede væk. Ligeledes vågner Taki med vage minder af at have gået flere mil i en fremmed piges sko. Og ikke for sidste gang.

Freaky hverdag
For selvfølgelig gentager situationen sig og det står hurtig klart for de to, at de har en reel indvirkning på hinandens liv. Mitsuha hjælper Taki med at vinde Mikis gunst, og Taki får også krydret Mitsuhas tilværelse. Det er her, at den helt store glæde i ’Your Name’ indtræffer. Energi pulserer fra lærredet, når de to hovedpersoner i montager prøver at få deres situation til at fungere med noter og anvisninger skriblet på arme og smartphones. Filmen sprudler af fortælleglæde.

På overfladen præsenterer ’Your Name’ et væld af modsætninger: Dreng og pige, by og land, modernitet og tradition, men alt dette er bare overfladen. Filmen er langt mere interesseret i hvad, der binder Taki og Mitsuha sammen, end deres umiddelbare forskelligheder. Eller måske er det netop deres forskelle, der får hvad de har til fælles til at stå så tydeligt frem.

På trods af en beskeden spillelængde kan den ikke formå at holde dampen oppe hele vejen igennem, og desværre mister den en god del af sit ellers høje tempo i filmens anden halvdel, hvor de febrilske teenageforviklinger tager et skridt tilbage til løsningen af et mysterium af en mere metafysisk karakter. Det vækker latente minder om ’Donnie Darko’, når den skruer op for melankolien og ned for tempoet.

Mere sin egen end Miyazakis
Der er blevet losset mange fine ord efter ’Your Name’ og man skal ikke lede længe efter sammenligninger med Hayao Miyazaki. Det vidner ikke så meget om filmens kvalitet eller væsen, som det peger på Studio Ghiblis totale dominans af spillefilmsanime i vestlig biografdistribution. For stemningen er, trods mange smukke scener i den japanske provins, meget anderledes i ’Your Name’. Den er ikke for god til at ledsage sine mange montager med moderne japansk poprock. Men hvis man er forberedt den slags, og besidder lysten til at få en anderledes animeret oplevelse, så går man ikke galt i byen.