3 Days to Kill

Jobbeskrivelsen som lejemorder matcher sjældent de krav og forventninger, der stilles til en god familiefar. Når man tilsætter en tilsyneladende uhelbredelig kræftsygdom, begynder hverdagen efterhånden at virke umådeligt utiltalende. Men det er desværre de kolde facts for Kevin Costner i action-dramaet ’3 Days to Kill’.

En lejemorders guide til et smukt familieliv

Ethan (Costner) er en aldrende, men effektiv, CIA-agent, som kun har få missioner tilbage før pensionen. Under en mission går det imidlertid galt. Ethan bliver ramt af flimren for øjnene og besvimer, lige inden missionen er udført, og målet slipper væk. Ethan vågner op på hospitalet til nyheden om, at han har fået en uhelbredelig kræftsygdom i hjernen og kun har få måneder tilbage at leve i. Han beslutter derfor, at indstille karrieren og flytte tilbage til Paris for at genoptage kontakten til sin datter Zooey (Halilee Steinfeld) og sin ekskone Christine (Connie Nielsen), som han ikke har set i mange år.

Bedst som Ethan har indstillet sig på at afslutte livet med forsoning med familien, tilbyder den flamboyante CIA-agent Vivi (Amber Heard) ham eksperimental medicin, som måske kan forlænge hans liv – Selvfølgelig med den catch, at han skal fuldføre den mission, han forfejlede. Dermed skal Ethan finde balancen imellem at håndtere sin trodsige teenagedatter, som han er alene med i tre dage, fordi Christine rejser til London, og jobbet som CIA-agent.

Store kanoner kørt i stilling

Manuskriptet er skrevet af Luc Besson (’Leon’, ’Det femte element’) og Adi Hasak, og filmen er instrueret af McG (’Terminator Salvation’, ’This Means War’, ’Charlie’s Angels’), så man må sige, at folkene bag ’3 Days to Kill’ har bagkataloget i orden. McG har tidligere lavet agentfilm, og i denne film er det livet imellem missionerne, han fokuserer på. Ethan er en effektiv dræbermaskine, men han er på udebane, når det kommer til familieliv. ”Jeg er fascineret af, hvad der sker (…), når han tager hjem. Vi møder ham aldrig rigtigt udenfor arbejdet,” har McG udtalt om James Bond. I ’3 Days to Kill’ fylder fokuset på familielivet dog lidt for meget.

For lidt action, for meget familie

’3 Days to Kill’ holder sig til virkelige stunts og udelader en masse computerskabte effekter. Filmen byder på actionsekvenser med hidsige biljagter i Paris’ gader, og hoteller der springes i luften. Det er faktisk forfriskende og fedt – især i åbningsscenen. Desværre er filmen næsten to timer lang, og McG’s førnævnte fascination af agentlivet ”after dark” fylder meget. Den tid hvor der ikke er pulserende actionsekvenser bruges på småting, som Ethan skal ordne i sin lejlighed, på familielivet og konflikterne med datteren, og det er lige i overkanten. Man er på nippet til at kede sig. Samspillet imellem agentdelen og familiedelen virker aldrig rigtigt overbevisende.

’3 Days to Kill’ er en underholdende actionfilm. Skuespillet fejler heller ingenting. Men oplevelsen havde været mere intens, hvis filmen havde været 20 minutter kortere. Et par andre kritikpunkter er Amber Heards femme fatale-karakter, Vivi, som er underligt irriterende og malplaceret samt det forudsigelige og enerverende element med Ethans synsbesvær, hver gang hans puls stiger.