I starten af nittenhundredetallet bliver den schweiziske psykiater Carl Jung (Michael Fassbender) ansat på et psykiatrisk hospital ved Zürich. Meget inspireret af datidens største psykiater, Sigmund Freud (Viggo Mortensen), begynder Jung at kurere sine patienter via samtaleterapi. Jungs første patient, den russiske jøde Sabina Spielrein (Keira Knightley), viser sig at være overraskende interessant, og Jung bruger mere og mere tid med den seksuelt misbrugte og forstyrrede Spielrein.

Spielreins person optager Jung mere og mere, for, trods hendes psykiske sår, er hun en mere fri, modig og interessant end Jungs kone Emma. Frueds teorier om seksual- og dødsdrifterne, som nogle af menneskets grundlæggende drivkræfter, katalyserer Jung til at skrive til sin kollega, og baseret på gensidig lægefaglig interesse, danner brevvekslingen grundlaget for deres venskab. Jung tiltrækkes mere og mere af Spielrein, men da hun, efter endt behandling, begynder at studere psykiatri, splittes Jung, og begynder at tvivle på hvorvidt han skal fortsætte sit bigamiske liv med Emma og Spielrein, eller om han skal kappe enhver forbindelse til sin tidligere patient.

A Dangerous Method begynder noget så smertende med en flot åbningsscene hvori en totalt traumatiseret Spielrein skrigende og lettere skizofren bliver kørt til det psykiatriske hospital. Åbningsscenens billedside akkompagneres af en faretruende lyd som sender mindelser til Scorseses Shutter Island. Men hvor Shutter Island filmen igennem bibeholder den dystre og mystiske tone, falder A Dangerous Method ned fra anslagets tinde, og finder sin plads i det historiske dramas leje. Det er et leje filmen befinder sig så udmærket i, for filmen er et noget så velgennemført drama.

Kulisserne, kostumerne og tiden i den første halvdel i nittenhundredetallet er gengivet meget mesterligt, og netop at dette er fejlfrit, giver publikum mulighed for at leve sig helt og holdent ind i Jung og Spielreins drama. Sammen med det elskende pars op- og nedture følges venskabet mellem Jung og Freud, og det er nogle ganske ømme overvejelser de gør sig i forhold til seksuallivet og dets rolle både i forhold til deres samtid og til Jung og Spielrein. Skuespillet er fejlfrit, og det er en fornøjelig konstellation med Fassbender, Knightley og Mortensen. Instruktør Cronenberg har her begået en helstøbt og fængende beretning i en smukt portrætteret samtid.

Af Frederik Schelde-Jensen.