Berlinaleblog #6 – En cinematisk affære

Dag 6:

Tirsdag blev til endnu en film dag. Vi nåede dog ikke helt op på seks film, men fem måtte vi nøjes med. Vi startede med den tyske film, som også er i hovedkonkurrencen, Was Bleibt (Home For the Weekend). Et familiedrama, som vi kender det så godt fra Danmark, om en familie i opbrud. Filmen er ret ligetil og velspillet, men bringer ikke umiddelbart noget nyt på bordet for genren. Noget helt anderledes oplevede vi med dagens næste konkurrencefilm Tabu fra Portugal. En film i sort-hvid, hvor dele af den fungerer som en stumfilm med fortæller. Et anderledes bud på hvordan en film skal skæres og helt igennem interessant. Et interessant kærligheds trekantsdrama. Fra det anderledes til den velkendte fortælling, nemlig The Iron Lady. Meryl Streep skulle samme aften modtage en ærespris her på festivalen og i den forbindelse blev filmen vist. Pressen var også mødt talstærkt op til det efterfølgende pressemøde.

As luck would have it er en film om en tidligere, nu arbejdsløs, reklamemand. Han er ulykkelig, da han ikke kan tjene penge til sin familie, og han går gang på gang nyttesløst til jobinterview efter jobinterview. For at gøre sin hustru (Salma Hayek) glad besøger han stedet hvor de holdt bryllupsrejse, for at reservere det samme sted igen, så de trods de ulykkelige omstændigheder kan have lidt lykke sammen. Han kommer dog galt afsted, og bliver i samme ombæring en kæmpe mediebegivenhed, da hans uheld er ganske spektakulært. Dette er en bizart komisk film om mediernes og seernes forelskelse i det morbide ved ulykker og liv-eller-død situationer. Man forarges over mediernes uforbeholdne lyst til at vise alt, og tjene penge på det

Aftenens sidste film var den tyske film Glück (Bliss). En film om ubetinget kærlighed mellem en prostitueret og en punker i Berlin. En livsbekræftende film, hvor to mennesker der på trods af  mange mange problemer alligevel kan finde sammen. En god film at ende dagen med, da man trods de mange forfærdelige hændelser ender med en god fornemmelse i maven.

Dag 7:

Vores sidste hele dag på festivalen er måske den dag, hvor de sete film har holdt det relativt højeste niveau. Vi startede dagen en smule senere end vi ellers har gjort, og brugte således formiddagen på at rende lidt rundt i området omkring vores hostel, Prenzlauer Berg. Lidt af Berlin har vi derfor fået set.  Det var bestemt fedt taget i betragtning af, at alle vores dage ellers er blevet tilbragt omkring festivalens centrum på Potsdamer Platz.

Men tilbage til filmene: den første var en af festivalens nok største titler, Stevens Soderberghs nye actionfilm Haywire. Filmen er lavet på grund af og bygget op omkring Gina Carano, der ikke tidligere har spillet med i film, men i stedet er marshal arts ekspert, hvilket resulterede i nogle fede action kampscener. Udover Carano har filmen et imponerende cast, der inkluderer Michael Fassbender, Michael Douglas, Ewan McGregor, Channing Tatum og Antonio Banderas. Absolut en vellykket, men også forholdsvist afdæmpet actionfilm, der bestemt gør det, den vil – at underholde. Som Soderbergh selv beskrev det på det efterfølgende pressemøde, så er der så mange tunge, seriøse og dybe dramaer her på festivalen, så han håbede, at Haywire ville blive modtaget som et kærkomment friskt pust til publikummet. Det var i hvert fald hans hensigt, og vi synes missionen blev fuldført.

På Haywire-pressekonferencen fik vi endnu et stjernestøvsøjeblik med i bagagen, da Martin efter konferencen masede sig op sammen med en lille gruppe andre journalister, der skulle have autografer af de fremmødte superstjerner, Banderas og Fassbender. Men da vi hverken havde medbragt papir eller blyant til autograf (vi lever jo i en digital tidsalder, hvor man klarer sig med iPad og Macbook), undskyldte Martin dette og rakte i stedet hånden frem og fik smil og håndtryk fra Zorro og Magneto – yes, it’s awesome.

Dagens sidste film (og formentlig den næstsidste film, vi når at se hernede) var den danske film, der er med i hovedkonkurrencen – det historiske drama om Struensee, En Kongelig Affære. Den er instrueret af Nikolaj Arcel og har Mads Mikkelsen i hovedrollen, og det er en fremragende film. Meget vellykket, meget spændende og Mads Mikkelsen er fantastisk. Der er ikke så meget mere at sige end se den når den kommer ud i Danmark her i foråret.

Inden vi drager hjemad i morgen, er der en lille presseseance for dansk presse med folkene bag affæren, det glæder vi os gevaldigt til – et godt punktum på en super festival.

Foto: Nordisk film

LÆS OGSÅ:

Berlinaleblog #1 – The kings are back
Berlinaleblog #2 – Ekstremt kedelig og utroligt rørende
Berlinaleblog #3 – Månenazister og Thure Lindhardt
Berlinaleblog #4 – Søndag er en filmdag!
Berlinaleblog #5 – 5 meter fra Batman