Af Martin Wolsgaard
Man kunne med lethed argumentere for, at nærmest ingen har haft større indflydelse på det tyvende århundredes modeindustri end Coco Chanel. Storslået, revolutionær og nyskabende både i udtryk og historie formede og ændrede hun måden hvorpå kvinder gik klædt og stadig klæder sig den dag i dag. Det er dog et kedeligt faktum for Coco Avant Chanel, at de mest interessante biografiske historie ikke nødvendigvis resulterer i de dramaturgisk og filmisk mest interessante. Den franske instruktør Anne Fontaine har lavet filmen, og betoner især titelkarakterens (spillet af Audrey Tautou) tidlige år – fra børnehjem gennem tumult og fattigdom til et aristokratisk luksusliv med de muligheder der hører til. Det var disse år, der formede Coco Chanel, og gjorde hende til den ikoniske personlighed hun blev til i modeverdenen. Men historien (i filmen) som helhed har sine mangler. Den bliver en smule flad og uinteressant, idet den i for høj grad hænger sig op på Tautous mimik, gøren og laden. Derudover mangler den et drive og en egentlig troværdig konflikt, der gør den fængende for publikum.
Coco Avant Chanel centreres omkring et kærligheds-trekantsdrama mellem Chanel, hendes adelige ven/elsker og den succesfulde engelske forretningsmand Boy. Det understreges i filmen, at det i særdeleshed er på grund af denne trekant, at Coco opnår en den selvstændighed, styrke og det gåpåmod, der gjorde hende så speciel. Men det virker ikke troværdigt nok, da spændingerne mellem parterne i denne trekant simpelthen også er for flade og nærmest underspillede til at de bliver særligt interessante at følge. Sat på spidsen er det et romantisk drama, der er følelsesmæssigt tørt, og hvor dynamikken udebliver.
På den anden side er skuespillet ret flot og fængende. Især er den altid skønne Audrey Tautou en fryd for øjet. Hun tilbyder en interessant portrættering af Chanel, idet Tautou almindeligt spiller sød og uskyldig, men her mere kold og kynisk – en personlighed med kant. Dette giver filmen en speciel og tiltrængt nuance, der til tider gør historien yndeligfuld og fin. Desuden er det interessant at se på det meget flotte og stilede aristokratiske Frankrig. Både kulisse og garderobe er meget passende og flot, hvilket også er med til at give filmen den rette stemning.
Man kan sagtens forestille sig, at Coco Avant Chanel vil være til stor interesse for modeinteresserede fans af Chanel og modeinteresserede i det hele taget. Men for den almindelige seer er der for lidt tyngde i filmen til at kunne udgøre mere end en stille og rolig distraktion. Med det forbehold at filmen er lavet til et smalt modeinteresseret publikum, så er det en vellykket ”biopic”, men på lidt større skala tror jeg desværre, at filmen kommer til kort.
3 ud af 6 stjerner.