Trods en dynamisk duo i centrum ender denne nye sci-fi-komedie som en lidt udvandet oplevelse, med et par gode, om end generiske grin med på vejen.

Joe Keery spiller en samfundstaber, der skal redde verden fra en alien invasion. Lyder det bekendt?

Selvom ‘Stranger Things’ for nylig blev afsluttet, er der altså tale om et nyt projekt på skuespillerens og sangerens CV – men han bliver trods alt i det velkendte og sikre farvand. Det samme gør ‘Cold Storage’, en sci-fi-komedie, der heller ikke har mange nye tricks i ærmet.

Steve Harrington er dog skiftet ud med “Teacake” – en ung mand med en plettet straffeattest, der forsøger at lære at sige fra. Han får selskab af Naomi (Georgina Campbell), en singlemor, der stadig plages af sin eksmand og hans voldelige tendenser.

Duoen lærer hinanden at kende på deres mere end trælse job som vagter i en opbevaringsfacilitet, hvor alt umiddelbart er som det plejer: en slibrig chef og irritable kunder inkluderet.

Det viser sig dog hurtigt langt fra at blive en almindelig nattevagt. De to unge mennesker lægger mærke til en biplyd, og i deres desperate jagt på at finde ud af, hvor den kommer fra, gaber de over langt mere, end de kan sluge.

En ubalanceret oplevelse

Selvom ‘Cold Storage’ handler om Teacake og Naomi, handler den i endnu højere grad om Robert Quinn (Liam Neeson), en ellers pensioneret bioterrorekspert, der bliver ringet op midt på natten.

Militæret informerer ham om, at alarmen på en nedlagt base er gået af, og så handler det ellers om at få fart på. Dybt nede i kældrene under selvsamme opbevaringsfacilitet har man nemlig gemt noget, der kan true hele menneskehedens eksistens.

Et hemmeligt laboratorium dedikeret til at holde en giftig svamp fra det ydre rum indespærret er begyndt at lække, og nu må den umage gruppe arbejde sammen for at forhindre, at spredningen tager til.

Omend Keery og Campbell pryder filmens plakat, er det her langt mere Neesons film – og det er nok dens største problem.

Med al respekt for hans kunnen som skuespiller, er karakteren simpelthen så generisk og søvndyssende, som noget kan være. På samme måde sidder actionkomedien konstant fast i bare at være “ok”, fordi den bruger uendelig meget tid på at følge det amerikanske militær og dets procedurer.

Kort sagt virker instruktør Johnny Campbell langt mere interesseret i at vise det ene telefonopkald efter det andet, der forklarer, hvad karaktererne skal gøre. Ironisk nok sker det på bekostning af hele action-delen af filmen.

Når kemien går til spilde

Når de to parallelle historier i ‘Cold Storage’ ikke får ligevægt, ender oplevelsen tilsvarende splittet. Og det er ekstra ærgerligt, fordi det går ud over Keery og Campbell, som fra første øjeblik er uimodståelige sammen.

Deres komiske sparring er naturlig og lynhurtigt, men endnu skønnere er gnisterne mellem deres karakterer. Man sidder tilbage i biografsædet med følelsen af at savne en rom-com, man aldrig har set.

Manuskriptforfatter David Koepp har tydeligvis skabt parret med hjertevarme og omhu. Jo, det er rimeligt tydeligt, at Keery allerede er i fare for at blive typecastet, men alligevel står karaktererne som unikke skikkelser midt i en fortælling, der ellers ikke bringer meget nyt på bordet – hverken for sci-fi-, action- eller komediegenren. 

I stedet er det universet omkring dem, der vakler  som et halvfærdigt stillads i modvind.

‘Cold Storage’ er ikke en fornærmende forfærdelig film. Den er ikke engang decideret dårlig. Måske er det netop mere bekymrende, at den – med et ellers stærkt cast – ender med at være forglemmelig.

At se filmen har hverken gjort mit liv bedre eller værre, men jeg tvivler på, at jeg husker meget fra den om et par uger. Hvis der er én ting, man kan tage med sig, er det dog, at Georgina Campbell og Joe Kerry burde arbejde sammen igen. Kan vi ikke finde en rom-com til dem også?