Cooking History – Premiere 19.10.2010 – månedens dokumentarfilm i Cinemateket

Man kommer til at lave mad nogle spøjse steder, når man er militær kok, men uden mad og drikke duer helten ikke!

Af Martin Wolsgaard.

De nævnes aldrig i historiebøgerne, men uden mad og drikke duer helten ikke. Således lyder Cooking Historys tag line, og det er sandt som det er sagt. Når man tænker på krig, falder tankerne aldrig på kokkene, dem der står i kulissen og laver maden til soldaterne, men ikke desto mindre er de uundværlige i krige, hvorved de gennem tiderne har været med til at forme historiens gang. Cooking History er en skæv og anderledes dokumentarisk vinkel på fænomenet mad og krig, der med en tone af sort humor behandler krig på en ret original og interessant facon.

Helt konkret sætter den slovakiske instruktør Péter Kerekes sig for at undersøge problemerne og forhindringerne der umiddelbart er til stede i forbindelse med militært køkken. Samtidig sættes dette perspektiv i en bredere kontekst der afsøger kokkenes indirekte indflydelse på global politik. Her vises nemlig en række militære kokke fra hele Europa, der i løbet af det tyvende århundrede har tjent i deres respektive hære og derigennem har været vidne til dertilhørende europæiske krige (og verdenskrige). Deres minder viser os et subjektivt billede af historiske begivenheder, der således afviger på adskillige interessante punkter fra konventionel historie. Så rent faktisk på trods af, at Cooking History fortæller overordnet om militær madlavning, formår den samtidig at sætte fortællingen ind i en bredere historisk kontekst, og på samme tid i en menneskelig kontekst. Hvilket bestemt er opløftende, men det foregår imidlertid ikke helt gnidningsfrit.

Cooking History lægger ud med detaljer vedrørende kokke og kokkerering i de tyske og russiske hære under anden verdenskrig. Derefter besøger den en ungarsk kok, der oplevede den sovjetiske besættelse i 1956, hvorefter fortællingen hopper videre til to franske kokke, der hver især har forskellige syn på besættelsen af Algeriet. Herefter rejser vi til det gamle Tjekkoslovakiet i 1968 (igen under den sovjetiske besættelse). Næste stop er Jugoslavien, hvorefter vi slutter af med at overvære splittelsen af netop samme land fortalt gennem to forskellige synspunkter – kokke fra hver side af konflikten. Slutteligt rundes der af med en epilog, der ret elegant opsummerer den spøjse (og i denne dokumentar komiske) tilgang til krigsfortælling. I denne historieopbygning bliver guidet rundt over mange krige, og får således et fint helhedsbillede. Desværre er det i forbindelse med helhedsbilledet og de mange forskellige vinkler, at filmens store svaghed ligger. Det bliver kort sagt uinteressant i længden, fordi filmen kommer til at fremstå som flere ens overfladiske fortællinger. Publikum får med andre ord ”serveret” samme ret igen og igen.

Det har utvivlsomt været vanskeligt at skrue denne dokumentar sammen, da emnet militær madlavning er et så forholdsvist uudforsket område. I den forbindelse formår Péter Kerekes glimrende at drage et fælles mønster og tema ved at stille de mange forskellige kokke brede spørgsmål omkring ligheder vedrørende militære systemer, ordrer, krige, besættelse, drab og selvfølgelig opskrifter. Således holdes historierne sammen og bliver i højere grad en helhed, der altså ”krydres” med en god portion sort humor. Så alle der er krigs- eller kokkeinteresseret bør unde sig selv denne skæve og interessante krig/mad-dokumentar.

3 af 6 stjerner.