Dag 1 på CPH PIX

Om d. 9/4 på CPH PIX 2015

Rå og sort amerikansk undergrundskomedie
Copenhagen Pics begyndte for mig i Cinemateket med en visning af den bizarre komedie ‘Buzzard’. Med et ton af sort humor og mærkelige indslag fortæller ‘Buzzard’ historien om Marty Jackitansky, der, i en essentielt ligegyldig stilling i et ‘The Office’-agtigt kontormiljø, har bestemt sig for at vride flest mulige penge ud af sin arbejdsgiver. Hans daglidag går med at drive den af på arbejdet, stjæle kontorartikler for efterfølgende at tage hjem for at høre højlydt metal og arbejde på at lave en Nintendo Power Glove om til Freddy Krugers handske fra ‘Nightmare on Elm str.’. En dag da han stjæler en masse checks med små beløb, der skal tilbagebetales til kunder, går hans småtyverier fra arbejdet endeligt over stregen. Da han finder ud af at nogle fra kontoret er på sporet af ham, flygter han først til hans hjemmeboende kontorkammerats kælder og siden til storbyen Detroit.

‘Buzzard’ har en rå og upoleret æstetik, der gør vid brug af håndholdt kamera og klipning, der ikke lader tilskueren orientere sig ordenligt i rummet. Dette er ikke noget der generelt tiltaler mig synderligt, men udtrykket går godt sammen med filmens sorte humor og usympatiske karakterer. Desværre bliver humoren ofte lidt for sort og særligt hovedkarakteren, Marty, ender med at blive for usympatisk. Udover et par sjove og opfindsomme scener, var det ikke meget af filmens lettere anarkistiske tilgang til filmkunsten jeg brød mig om. Man tvinges blandt andet til at overvære Marty spise spaghetti med kødsovs, i det der må have været tre solide minutter. Hvor det var meningen, at man skulle grine, følte jeg personligt i højere grad vrede og desperation. Udover dette skred historien også for langsomt frem, og et par af birollernes skuespilspræstationer kunne jeg sagtens have været foruden.

Med det sagt er ‘Buzzard’ dog på ingen måde en elendig film, den har bestemt sine særegne kvaliteter, og det er ikke svært at forestille sig, at den kan finde sig et publikum derude et sted. Men jeg er ikke en del af det. Hvis du skulle have lyst til at se ‘Buzzard’, kan du fange den onsdag d. 15/4 i Vester Vov Vov.

Lettere skuffende ungarnsk dommedag
Efter ‘Buzzard’ gik turen til biografen Empire, hvor jeg skulle se det ungarnske drama ‘White God’, som var en af de film, jeg virkelig havde glædet mig til at se. Forinden havde jeg hørt om en film, der omhandlede en voldelig revolution drevet frem af en af samfundets mest undertrykte og forfordelte klasser; hundene.

Denne beskrivelse viste sig dog ikke at være helt sigende for filmens indhold. Den egentlige revolution finder først sted i de sidste 20 minutter af filmen, og den ender med at føles rimeligt undervældende, da den koges ned til en masse herreløse hunde, der løber igennem de ungarnske gader.

Filmens opbygning til den lidt skuffende konklusion er til gengæld udemærket. Efter at hendes mor tager til Australien tvinges pigen Lili og hendes hund, Hagen, til at tilbringe to måneder sammen med Lilis fremmedgjorte far. Faren saboterer øjeblikkeligt forholdet til sin datter ved at proklamere, at hunden ikke kan bo hjemme hos ham og efterfølgende smide den på gaden. Vi følger så Lili og hendes desperate søgen efter sin elskede hund, og Hagen der forsøger at finde tilbage til sin ejer.

Den bedste grund til at se ‘White God’ må være den patosfyldte fortælling om den stakkels menneskeelskende hund, Hagen. Det er svært ikke at føle med det søde gadekryds, når den mishandles af alt fra lede slagterer til andre hunde, som den tvinges til at kæmpe imod af onde kriminelle. Hagen slår dog igen og er i slutningen af filmen blevet så desillutioneret over menneskeheden, at den tilsyneladende beslutter sig for at vælte det hele igennem voldelig revolution.

Udover dette indeholder filmen også nogle virkeligt flotte billeder, som når Lili i ’28 Days Later’-stil kører igennem en fuldstændig tom storby efterfulgt af en hær af hunde. Udover dette ender ‘White God’ dog med at være en underholdende men også lidt uinteressant film, der har en præmis, der lover mere, end den kan levere. ‘White God’ kan ses tirsdag d. 14/4 i Grand og mandag d. 20/4 i Cinemateket.