Efter 20 år har den ikoniske 00’er-film ‘The Devil Wears Prada’ fået en skarp efterfølger, hvor hele det originale cast vender tilbage – denne gang i en selvbevidst tid.

Endnu en efterfølger? Groundbreaking.

‘The Devil Wears Prada 2’ er endnu en film i rækken af efterfølgere, man hverken havde set komme eller nødvendigvis bedt om.

Det er en såkaldt legacy sequel, altså en efterfølger til en film, der udkom for mange år siden. For Hollywood betyder det først og fremmest, at filmen allerede har et publikum – og at pengene derfor er nemmere at tjene hjem.

Barren er sat lavt for den slags efterfølgere, for det er sjældent, at de når originalen til sokkeholderne. Faktisk er det sjældent, at de overhovedet er gode film.

Tilbage er dog castet fra den originale film: Anne Hathaway som Andy, Emily Blunt som Emily, Stanley Tucci som Nigel og selvfølgelig Meryl Streep som den ikoniske Miranda Priestly. 

Næsten tyve år efter Andy forlod Runway Magasinet, vender hun nu tilbage i en ny stilling som redaktør – og må igen arbejde tæt sammen med Miranda for at redde magasinets fremtid. 

Filmen er spækket med callbacks til den originale film og cameos af alle tænkelige kendte ansigter som Donatella Versace, Amelia Dimoldenberg og Jon Batiste.

Moderne tider for Runway

Et af de store problemer med legacy sequels er, at de sjældent har en reel grund til at eksistere. Og selvom originalen sluttede relativt åbent, føles historien egentlig afsluttet.

Så spørgsmålet melder sig hurtigt: Har ‘The Devil Wears Prada 2’ overhovedet en eksistensberettigelse? 

Filmen er tydeligt forankret i nutiden. Vi er ikke længere i 2006 og det mærkes. 2026 og cancel culture har også ramt selveste Miranda Priestly. Hun kan ikke længere smide sin frakke på assistenternes skriveborde, og hendes nye assistent, Amari (Simone Ashley), fortæller hende, når hun siger ting, hun ikke lige burde sige.

Heldigvis mister Miranda ikke sin kant, og derfor fungerer det. Det er ikke bittert, men derimod en måde at modernisere hende uden at hun mister sin ikoniske Miranda-hed. 

Samtidig er der små stikpiller til digitalisering af medier og brugen af kunstig intelligens – uden at det tager overhånd.

Nye trends – ny retning

Denne gang bevæger filmen sig i en mere seriøs retning med fokus på Runways fremtid. Det betyder dog også, at den til tider stryger væk fra sin kerne: mode. 

Resultatet er, at filmen nogle gange føles mere som en journalistikfilm end en modefilm. 

‘The Devil Wears Prada 2’ minder på mange punkter om sin forgænger, og vil gerne stå på egne ben, men ender samtidig med at genbruge velkendte handlingspunkter fra forgængeren.

Der er dog tilfredsstillende udvikling og gensyn for flere af karaktererne. Det er for eksempel dejligt at se, at Andy og Lily (Tracie Thoms) stadig er venner, mens Emilys karakterudvikling kan virke mere diskutabel.

Nye karakterer introduceres også, blandt andet har Andy fået øjnene op for romantik igen. Det føles dog en smule overflødigt og underudviklet – især når hendes venskab med Lily allerede fungerer som et stærkt modspil til arbejdslivet.

Store høje hæle at udfylde

Efterfølgeren når ikke op på siden af sin ikoniske forgænger, og der er ingen tvivl om, at originalen stadig er den, man helst vil vende tilbage til.

Det betyder dog ikke, at ‘The Devil Wears Prada 2’ er en dårlig film. Den er underholdende og kan sagtens ses igen – men den føles ikke nødvendig.

Man sidder tilbage med ønsket om, at efterfølgere som denne turde mere. At de ikke bare var “fine nok”, men faktisk er uundværlige for historien.

forventningerne er lave for den her slags film – og selvom ‘The Devil Wears Prada 2’ ikke er banebrydende, slipper den alligevel godt fra at være præcis det, den er: en solid, men overflødig efterfølger.