I ‘Det nye år’ sætter Paprika Steen endnu en gang danskernes fællesskaber under lup. Denne gang en gruppe venners høje forventninger til den perfekte nytårsaften, som langsomt krakelerer.

Paprika Steen har bevist, at hun er en skarp iagttager af danskernes relationer og fællesskaber. Få som hende formår at indkapsle alle glæderne og frustrationerne i fællesskabet både med humor og stor genkendelighed – som i hendes julefilm ’Den tid på året’ (2018), hvor en families anstrengende forhold fremstilles på mesterlig vis.

Denne gang er det nytårsaften, som står for skud i hendes nyeste film ’Det nye år’. I komediedramaet samles en gruppe venner i Nomis (Tuva Novotny) lejlighed til deres traditionsrige nytårsaften.

Vennegruppen består af Nomis mangeårige bedste ven Kris (Christian Tafdrup) og venneparret Charlotte (Birgitte Hjort Sørensen) og Jens (Anders W. Berthelsen), som har taget deres udadvendte datter Caroline (Nikoline Juul Rohold) med. Hun ender dog med at flygte fra festen sammen med Nomis indadvendte søn, Vincent (Daniel Andreas Ørum-Hansen).

Same procedure as last year

I år er alting dog ikke, som det plejer. Nomi har nemlig inviteret sin nye kæreste, Finn (Lars Brygmann). Det ville måske ikke være så dramatisk, hvis Finn ikke også var Nomis første kæreste, siden hendes mand Martin døde i en ulykke, som tilmed også var Jens’ bedste ven.

Den lettere anstrengende Finns tilstedeværelse giver anledning til en del morsomme gnister mellem ham og Jens. Det er en fornøjelse at overvære deres spydige magtkampe ved spisebordet. Som i scenen, hvor Jens passioneret taler om vin, og Finn tørt afbryder, hvor kedeligt det er, når mænd taler om vin, og hvor trist han bliver på sit køns vegne.

Situationskomikken er i særklasse, og det fungerer fremragende, at filmens primære humoristiske anker udspringer af de små gnidninger mellem de to mænd. Anders W. Berthelsen og Lars Brygmann løser opgaven til perfektion med velspillet og afbalanceret skuespil og en komisk timing, der sidder lige i skabet.

Koger ikke over i gak og løjer

En film om nytårsaften kunne nemt koge over i gak og løjer med platte drukscener uden substans. Heldigvis holder Paprika Steen komikken i stram snor, så tragedien får lov til at fylde.

Hun balancerer mesterligt mellem det komiske og sorgfulde. Hvor hendes to tidligere film ’Den tid på året’ (2018) og ’Fædre og mødre’ (2022) havde en tendens til at gå over i det komiske, går ’Det nye år’ mere i den tragiske retning. 

Sidehistorien med Caroline og Vincent understøtter dette. De to unge står får mange af filmens mindeværdige scener, som når Caroline iført sin pomfrit-nytårshat med en krølhåret Vincent suser gennem Københavns gader på et el-løbehjul.

Det er utrolige befriende scener, når de to unge er i stand til at give slip på deres følelser. Alt imens de voksne oppe i lejligheden kæmper med at se deres dæmoner i øjnene.

Denne sårbarhed i filmen er med til at gøre ‘Det nye år’ til den perfekte nytårsfilm. Netop da den tør at vælge de poetiske, rørende og tragiske aspekter ved en nytårsaften frem for overdrevne og klichefyldte drukscener.  

Fremragende manuskript

De tragiske elementer er helt klart filmens største styrke, båret af et skarpt manuskript. Paprika Steens faste manusforfatter, Jakob Weis, fortjener stor ros. Dialogen sprudler fra start til slut, særligt i lejlighedsscenerne, hvor mange karakterer er i spil samtidig uden, at det føles rodet.

Karaktererne er desuden fortræffeligt autentisk skrevet. Hver og én føles troværdig, og der er noget på spil for dem alle sammen. De er perfekt afbalanceret mellem at skulle være sjove, og nogen man samtidig har ondt af. Karakterne er ligeledes eksekveret på imponerende vis.  

Skuespillerne fortjener derfor stor anerkendelse sammen med den kyndige instruktion. Særligt Tuva Novotny gør et formidabelt arbejde som Nomi. Hendes sorgfulde blik borer sig fast i sjælen – særligt i filmens uforglemmelig klimaks, hvor sandheden om Martins død endelig afsløres.

Paprika Steen topper sig selv

Paprika Steen har uden tvivl lavet sin bedste film til dato med ’Det nye år’. Det er en fornøjelse at se, hvordan både manuskript, instruktion og skuespil går op i en højere enhed. Resultatet er den skønneste nytårscocktail.