Spielbergs seneste alien-film opfinder ikke den dybe tallerken, men den viser mesterinstruktøren på hjemmebane. På mange måder minder ‘Disclosure Day’ om hans tidligere bedrift ‘Nærkontakt af tredje grad’ fra 1977, der ligeledes skildrede amerikanernes møde med væsner fra det ydre rum. 

Filmen åbner in medias res, da Josh O’Connors Dr. Daniel Kellner mødes med FBI-lignende skikkelser for at overdrage en rygsæk fyldt med ukendte genstande. Hvis han giver dem tasken, får han til gengæld sin kæreste tilbage. 

Det, der derefter udspiller sig, er en katten efter musen-jagt, hvor de onde og de gode hele tiden er ét skridt foran hinanden. Det er intenst, dragende, mystisk — og noget, vi alt sammen lidt har set før. 

Amerika: landet med rumvæsnerne

Taget i betragtning af at Spielberg flere gange har taget os på verdensomspændende eventyr med arkæologen med pisken, virker ‘Disclosure Day’ mærkeligt begrænset af landegrænser. 

Som det viser sig, har mennesker været i kontakt med aliens de sidste 70 år, men kontakten synes udelukkende at foregå på amerikansk jord. Alle de utallige videoklip, som Josh O’Connors karakter risikerer liv og lemmer for, er optaget på amerikanske ørkensletter. 

Det er især ærgerligt i en tid, hvor mange europæere kigger mere kritisk mod USA, at Spielberg ikke helt har fingeren på pulsen. For her er det åbenbart stadig USA, det hele handler om — selv når begivenheden potentielt skal vælte hele menneskehedens selvforståelse. 

Blunt sigter mod stjernerne

Mere iøjnefaldende er det, at Colman Domingo er den eneste amerikanske skuespiller, der runder hovedensemblet af. Ellers er det engelske og irske skuespillere, der leverer deres bedste amerikanske dialekter – bortset fra Colin Firth, der har fået lov at beholde sin britiske røst.

Skuespillernes egentlige nationalitet skal dog ikke tage noget fra deres imponerende præstationer. Den nye dreng på blokken, Josh O’Connor, er god her, men det ender med at være den fortryllende Emily Blunt, der stjæler hele showet.

Hendes meteorolog, Margaret Fairchild, bliver pludselig kastet ud i en konspirationsverden af udenjordiske proportioner, og Blunt skifter på et splitsekund mellem angstanfald, nysgerrighed og stålsat handlekraft. For slet ikke at tale om, at hun både gør sig på russisk og en form for alien-lignende kliksprog. 

Det vil ikke undre mig, hvis Blunt høster nomineringer, når prisuddelingsræset begynder. 

Selvom der mangler mere baggrund og motivation hos Colin Firths antagonist, der ihærdigt forsøger at stoppe vores helte fra at få sandheden frem, spiller han med en næsten vild galskab af stædighed, jeg ikke er vant til at se fra ham. 

Det skuffer mig dog, at den tre gange Oscar-vindende instruktør ikke ser ud til at have lagt mærke til, at den overraskende velspillede Eve Hewson og Emily Blunt ligner hinanden på en prik. Har det noget med plottet at gøre? Nej. Og det efterlader mig hele filmen i en forventningsfuld status, som skuffende nok aldrig bliver indfriet.

Når sandheden falder ned fra himlen

Ikke desto mindre er man under hele filmen på kanten af sædet. I suspensefulde og mesterligt instruerede action- og dialogsekvenser holder Spielberg konstant tempoet højt. Det er en historie om statshemmeligheder, fri presse og viljen til at give magten tilbage til folket — i stedet for at lade pengegriske magtmænd sidde på sandheden.

Alt udfolder sig som en spionagelignende konspirationsthriller, der blander journalistik, udenjordiske konflikter og religiøse spændinger. For hvis menneskeheden pludselig får konstateret, at der findes noget større end os selv, hvad sker der så med religionen og Gud, der har fyldt så meget i menneskets historie? 

Det er et spørgsmål, ‘Disclosure Day’ desværre kun delvist kommer ind på. Men det er stadig interessant nok til at bringe noget nyt til en genre, som Spielberg endnu engang beviser, at han kan instruere i søvne.