Eventyret om Askepot

Vi kender det alle, i hvert fald os mænd. Du har danset med den skønneste kvinde på Bakken hele aftenen, du tager hende med ud i Kødbyens pølsevogn og pludselig stikker hun af i en taxi. Men til alt held har hun tabt sin specialdesignede klumpfods-sko, så nu kan du gå i gang med at endevende kongens København.

Askepot, Askepot!
I Disneys nye live-action filmatisering af all-time klassikeren ’Askepot’ fra 1950, er alt som det i de gode gamle dage. Den unge Ella (Lily James) er vokset op i en vidunderlig, kærlig og lyserød kernefamilie i kongerigets udkant. Ellas far er handelsmand og moderen en kvinde så sød som den pureste ahornsirup. Et chok går dog gennem familien da moderen pludseligt bortgår, men ikke før hun har ytret sit sidste livsråd til datteren: Vær tapper, vær kærlig. Med den sætning går Ella gennem livet og accepterer hendes fars giftemål med enken Lady Tremaine (Cate Blanchett). Lady Tremaine flytter ind på familiens landsted med sine, i denne udgave, meget flotte døtre. Den evigt fantaserende og dyresnakkende Ella må dog snart erfare, at livet ikke altid er en dans på Sunday. Da hendes far omkommer under en forretningsrejse degraderer den onde stedmoder hende til tjenestepige i huset. En stilling Askepot, den tidligere Ella, naturligvis accepterer, da hun jo er både tapper og kærlig. Men en dag indkalder kongerigets prins til bal på slottet for at finde sig en prinsesse, og lur mig om ikke den unge skønne Askepot får sneget sig med ved hjælp af lidt magi.

Konservative kønsroller
Med ’Eventyret om Askepot’ vender Disney tilbage til deres gode gamle konservative dyder. Efter at Disneys animationsstudie havde produceret kønsrollekritiske eller neutrale film som ’Brave’, ’Big Hero 6’ og ’Frost’, måtte spillefilmsdelen af selskabet sætte skabet på plads. Dette gøres selvfølgelig med dette unødvendige remake af tegnefilmsklassikeren ’Askepot’. Ella/Askepot er kvinden der kender sin plads, tager sig betakke med at være modig og kærlig, og til sidst får sin prins. Havde jeg allerede den dag i dag fået skønne piger med kvinden, der forsvandt fra Bakken (tilflytter in-sted i København), så havde mine guldklumper muligvis ikke fået set denne film. Dette skyldes både kvinderollen, men bestemt også at mine småbørn ikke skal se Lily James få små orgasmer hver gang prinsen kigger, snakker eller rør ved hende.

Fantasiforladte Disney
Nuvel filmen er for de yngste og det er også et skønt eventyr, men var det virkeligt nødvendig at genindspille en klassiker med en næsten identisk historie? Med de seneste genindspilninger af ’Alice i eventyrland’ og ’Tornerose’, og den kommende ’Junglebogen’, er det en trend, der er kommet for at blive. Disney skal åbenbart malke deres gamle klassikere på bedst mulig vis. Måske Disney i alt hemmelighed har ansat de danske reboot instruktører Claus Bjerre og Martin Miehe-Renard.

Når en film læner sig så meget op ad den oprindelige tegnefilm som ’Eventyret om Askepot’, er det svært at se den mindste grund til at vælge en biograftur til fordel for hjemmets hyggelige Hay-flydersofa. En lille ros tilfalder dog Helena Bonham Carter der, selvom filmen er dansk-synkroniseret, brænder igennem med sin skørhed i rollen som Askepots gode fe. Alligevel skal ’Eventyret om Askepot’ selvfølgelig have ros for at være en utrolig flot og veludført film, den vil uden tvivl også faldet i de yngstes smag. Følelsen af at være tilbage i en svunden magisk tid får man da, men var det virkeligt nødvendigt?

Når man har med et så fantastisk eventyr at gøre som Askepot, i brødrene Grimms version, undrer det mig at Disney ikke formår at tænke nyt. Men det kan være, der en dag kommer en mørk version af Askepot, hvor hendes fantasi fremstilles som symptomer på en psykose pådraget på baggrund af moderens død, hvor stedsøsterens tæer bliver hugget af, og hvor Askepots far er i live (som i det oprindelige eventyr) og tillader stedfamiliens misbrug af hans datter. Men måske man ville nyde ’Eventyret om Askepot’, hvis blot man var en anelse mere tapper og kærlig end jeg?