I Marijana Jankovic spillefilmsdebut udfolder der sig en smuk og rørende fortælling om en families rejse og håb om et bedre liv i Danmark. Men alt er ikke så rosenrødt, når man endelig tager springet og eventyrlandet falmer i takt med livets gang.

I starten af 1990’erne opløses Balkanregionen, og mange vælger at forlade det natursmukke, men økonomisk udfordrede, Jugoslavien. Det samme gør Maja (Tara Cubrilo) og hendes forældre i ‘Hjem’, der er baseret på den prisvindende kortfilm ‘Maja’ samt dele af instruktør og skuespiller Marijana Jankovics egen barndom i Serbien og senere Danmark. 

Jankovics tager os helt ind i kernen af en flygtninge-fortælling, der transcenderer dansk drama og skaber et nærværende portræt af en kærlig, men klemt familie i krise.

For bag sig efterlader Maja sine to brødre og sit hjemland uden nogen plan – kun et håb om frihed og flere penge mellem hænderne. Og selvom der er hjælp at hente i det danske velfærdssamfund, er det ikke altid nemt, når man ikke kan sproget, ikke har et arbejde, og kulturforskellene banker hårdt på lejlighedsdøren på Nørrebro.

Rejsen til (u)mulighedernes land

Da Marko (Dejan Čukić) får tilbuddet af sin gavmilde onkel fra Danmark om at tage med til København, står han over for sit livs valg.

Skal han forlade sit elskede hjem og tage springet til Danmark? Landet, hvor hans juleplatter stammer fra, hvor onklens enorme poser med bland selv-slik bliver købt, og hvor hans elskede søster bor i en lille lejlighed på Nørrebro. Jugoslaviens betagende natur og skønne befolkning er svær at forlade, men pengene er trange, og fremtiden ser ikke lys ud for familien.

I Danmark er der ikke plads til hele familien i Nørrebro-lejligheden, så med et spinkelt løfte om genforeningen tager han sin seksårige datter Maja og kone Vera (Nada Sargin) under armen, og efterlader Majas to brødre tilbage i hjemlandet.

På trods af forventninger om et eventyrland med H.C. Andersen, Tivoli og Royal Copenhagen tager Maja modvilligt med og påtager sig ansvaret for at lære dansk og hjælpe forældrene med deres dårligt betalte rengøringsarbejde. 

Marco og Vera gifter sig af pligt med to penge hungrende danskere, og falder dybere ned i fortvivlelse end deres liv i Jugoslavien. Samtidig har Majas brødre det svært ved at acceptere forældrenes valg. Men i det mindste er de lykkeligere og rigere i Danmark… ik’?

Dansk og serbisk samspil

Dejan Čukić, Zlatko Burić, og især Marijana Jankovic får lov til at brillere både på dansk og serbokroatisk, hvilket gør filmen både troværdig og slagkraftig i sit tidsbillede.

Čukić er fantastisk som den stædige og desperate familiefar, der både skal være kærlig og lattermild, men samtidig principfast og målrettet i sin rejse mod rigdom. Han forsøger at rumme hele verdenen på én gang, men skuldrene er ikke brede nok til byrden, og Maja må træde til og holde sin udkørte far oppe gennem hele livet. 

Og så får man måske dansk films flotteste gammelmands makeup på Dejan Čukić, der får én til at tro, at de simpelthen har udskiftet ham med en ældre model.

Også Serbiske Nada Sárgin spiller vidunderligt i rollen som den modløse og nedbrudte mor, der bare gerne vil tilbage til sit hjemland – og vigtigst af alt de to sønner, hun blev tvunget til at efterlade.

Det gør det kun bedre, at de dygtige skuespillere Jesper Christensen, Claes Bang, Trine Dyrholm og Lena Maria Christensen danner ramme om de autentiske karakterer, hvor især Jesper Christensens Olsen Bande-elskende Ejner er svær ikke at holde af.

Alle løfter de filmen til ikke blot et smukt, men også et utroligt overbevisende portræt af en familie og et samfund i sin samtid. Det hele ville kun have gavn af endnu mere Zlatko Burić på lærred, men sådan er det faktisk lidt med alle film.

Til alle dem der er flygtet

Med Danmarks kvalificering til EM 1992 – muliggjort af Jugoslaviens udelukkelse – som bagtæppe oplever man et fuldendt billede af livet som immigrant. Fra forældrenes proformaægteskaber med velbetalte danskere til kulturkampene og dansk bureaukrati, når det er mest ubønhørligt. 

Filmen er ikke kun visuelt smuk, men helt utrolig skarp i dens portrættering af de to nationer i deres samtid. Den glider sømløst mellem landenes styrker og svagheder og placerer et naivt og håbefuldt barn midten af de voksnes uro og kaos.

Filmen tenderer til klassiske danske dramatroper med fordrukne fædre og tårevædede højdepunkter, men formår på magisk vis at bevare autenticiteten og dreje af, inden fortællingen fortsætter ud i melodrama og søvndyssende socialrealisme.

‘Hjem’ er et hjertevarmt, hjerteskærende og hæderligt tidsbillede af de mange immigranter, der rejste mod eventyrlandet Danmark. Den er til alle dem, der er flygtet fra krig eller er immigreret i håbet om et bedre liv – og til alle os, der skal være klar til at støtte og hjælpe dem, når de ankommer.