Bradley Coopers seneste optræden som instruktør vover modigt at besvarer – og filmatiserer – vittigheden: “Mænd vil bogstaveligt talt hellere lave stand-up end at gå i terapi”.
Men hvad der kunne være blevet en banal farce, udvikler sig i stedet til et nænsomt og utroligt ægte drama om relationer, et ægteskab i forfald og om at finde sig selv efter at have mistet halvdelen af sit liv.
“Jeg synes, vi skal kalde den”
Sætningen er alt, hvad der skal til, før Alex (Will Arnett) og Tess (Laura Dern) bliver enige om at afslutte deres ægteskab. Samtalen finder sted foran badeværelsesspejlet. Intet stort skænderi. Ingen har gjort noget forkert. Gnisten er bare langsomt gået ud.
Scenen fungerer som en fin forløber for filmens nænsomme behandling af skilsmissen. De forbliver venner – især i relationen til deres gamle college-vennegruppe, hvor Cooper selv indtager rollen som den morsomme Balls: en aldrende, aspirerende skuespiller, der aldrig har mistet håbet og bliver ved med at klø på.
Cooper finder her et naturligt mellemspil mellem sine seneste dramatiske instruktør- og skuespillerroller og den karriere, han begyndte som charmerende komisk talent.
Comedy som terapi
Filmen, med den livlige titel ‘Is This Thing On?’, er løst baseret på den britiske komiker John Bishops liv og smilsmisse.
En aften efter et middagsselskab opsøger Alex en drink på en bar. For at undgå at betale de 15 dollars i entré skriver han sig op til open mic. Hans improviserede set udvikler sig hurtigt til en slags skriftestol, hvor han taler om sin skilsmisse og forsøger at finde fodfæste i sin livskrise gennem humor. Stand-up bliver hans terapi.
Will Arnett, der selv har skrevet manuskriptet sammen med Cooper og Mark Chappell, løfter sig i rollen på en måde, man sjældent har set fra ham før. De, der kender ham fra hans komiske rolle i ‘Arrested Development’, vil opdage et nyt lag i hans spil, der fremstår oprigtigt og rørende.
Selvom Arnett umiddelbart ligner filmens klassiske “sad dad”-hovedrolle, har Laura Dern lige så meget at skulle have sagt. Det velskrevne manus vender elegant fortællingen i exkonens favør, og den skiftende dynamik mellem parret er blid og nuanceret. Tess får en lige så kompleks fortælling som Alex.
Filmens titel får dermed en dobbelt betydning: Det er både replikken, man bruger til at teste en mikrofon, men også et eksistentielt spørgsmål – er livet gået i stå, eller er der stadig lidt fut i fejemøget?
Relationer i opløsning – og genopbygning
I relationerne til venner og familie finder filmen sin egentlige kerne. Uanset om du er 10, 18, 30, 50 eller 70 år, kan du stadig famle og erkende, at det aldrig er for sent at lære noget nyt om dig selv.
Det kommer til udtryk i Alex’ åbenbaring gennem stand-up’en, men visualiseres også fint i bedstefar Jan (Ciarán Hinds) og hans stille forkærlighed for juicekartoner – en lille, men sigende detalje om vaner, alder og værdighed.
Hvad der let kunne være blevet en traditionel dramedy med ét klart budskab, formår i stedet at åbne sig mod noget mere komplekst. Åbenbaringen peger ikke på én løsning, men på en proces.
Som Coopers Balls siger: “Forvirret er godt. Jeg er forvirret hele tiden. Jeg kan bare godt lide at være forvirret med hende.”
‘Is This Thing On?’ kan på overfladen ligne en film om midaldrende mennesker, der mangler hobbyer. Men graver man dybere, finder man en historie, der resonerer.
Den rammer et sted, hvor erfaring og sårbarhed mødes – dér, hvor man genkender kærligheden i dens mest uperfekte form.
Selvom filmen ikke rammer de klassiske hjerteskærende klimakser, man måske forventer af genren, er den eksekveret med en respekt og ærlighed over for sit kildemateriale, der gør samspillet mellem karaktererne til noget af det mest ægte, man længe har set.
