‘Kensukes Kongerige’ formår at være både rørende og medrivende, dog uden at bringe noget revolutionerende til bordet.

Da Michaels forældre har mistet deres jobs, har de valgt at tage på en jordomrejse på deres sejlbåd. Under et voldsomt uvejr ryger Michael over bord med familiens hund, Stella, og de vågner sammen op på en øde ø. 

Helt øde er den imidlertid ikke, for det viser sig, at en mystisk mand lever på øen. Michael finder ud af, at manden hedder Kensuke, og at han har boet der siden anden verdenskrig. De danner et stærkt bånd, og Kensuke lærer Michael, hvordan man skal gebærde sig, for at leve på øen.

Filmen udkom på originalsproget, engelsk, tilbage i 2023, og nu er den klar til dansk udgivelse – med dertilhørende danske stemmer.

Den simple historie

‘Kensukes Kongerige’ er en meget simpel fortælling, der ikke tager mange chancer, og det tjener både til filmens fordel og bagdel.

På den ene side gør det, at filmen er virkelig solid. Den trækker på konventioner, der bare fungerer. Det fungerer, når et barn, der er lidt uvenner med sine forældre, pludselig bliver adskilt fra dem. Og det fungerer, når barnet bliver fundet af en ældre mand, der først ikke vil have noget med det at gøre, men ender med at holde af det i sidste ende.

På den anden side gør det, at filmen ofte føles noget formularisk, og som en historie, man har set før. Der bliver ligesom ikke bragt noget nyt til bordet. Det kompenserer filmen dog for ved at være rigtig godt håndværk, hvilket gør, at filmen ikke føles decideret skabelonsskåret og sjæleløs. Det er tydeligt, at de to instruktører, Neil Boyle og Kirk Hendry, er dygtige; de læner sig bare lidt for meget op ad det, de ved, fungerer.

Det resulterer også i, at historien udfolder sig på en lidt uorganisk måde. Michael træffer for eksempel en række dårlige beslutninger, som kommer til at virke en smule forcerede. Det er ikke plausibelt, at han er så dum, som han er i de situationer.

Det gør, at han føles mindre som en rund karakter og mere som en karakter, der skal foretage nogle handlinger, der kan få os videre i plottet. Derudover bliver han lidt sværere at holde af som karakter, simpelthen fordi hans beslutninger er så eminent idiotiske.

Den smukke æstetik

Filmen er skabt med god gammeldags 2D-animation, og det er de sluppet rigtig godt af sted med. Landskabet på øen er portrætteret i blødende smukke billeder, der emmer af Studio Ghibli. 

Især er der et par undervands-scener, som er eksekveret virkelig godt rent billedmæssigt. I en scene driver Michael rundt under havoverfladen, fanget af vandet uden kontrol over, hvor han bliver ført hen. I en anden kommer giftige gopler pludseligt til syne på skærmen, lige idet Michael indser, at han er omringet af dem. Man mærker tydeligt, hvor faretruende havet kan være, og scenerne er faktisk tæt på at være udpræget uhyggelige.

Sammenligningen med Studio Ghibli skal først og fremmest ses som et kompliment, men den indeholder også en grad af kritik; for ligesom historien læner billedsiden sig lidt for meget op af noget genkendeligt. Ikke alarmerende meget, men nok til at føles som en Ghibli-film i light-udgave, og det er en frustrerende følelse at sidde med, når håndværket generelt er så godt, som det er.

‘Kensukes Kongerige’ er en solid animationsfilm, som kan samle hele familien, selvom den til tider er lidt voldsom. Den er smukt animeret og har en velfungerende fortælling, der, selvom den føles en smule formularisk flere steder, formår at være både medrivende og rørende.