Lammet

’Lammet’ er især værd at se som et billede på det etiopiske samfund. Det er til gengæld virkelig forfriskende at se et samfundsportræt, der hverken er politisk eller fordømmende.

I Danmark er socialrealismen en meget stor genre, og selvom der er en stor gruppe forskellige film, er det svært at undgå at se ligheder mellem for eksempel ’Jagten’ og ’Hævnen. Jeg er blevet vandt til, at historie og karakterer er i hovedfokus, mens samfundsstruktur typisk vises med det formål at sende et politisk budskab, og derfor er ’Lammet’ et friskt pust. ’Lammet’ foregår i Etiopien, og det er simpelthen, hvad der adskiller den fra et givent dansk socialrealistisk drama.

Den lille dreng Ephraim er nødt til at flytte fra hjemmet, fordi der er tørke, hvor han bor. Hans mor er allerede død, og hans far forsøger at forklare ham, at dette er årsagen til, at de skal flytte, men Ephraim forstår det ikke. Han forstår det slet ikke, da faren sætter ham af ved sin svogers familie for selv at drage mod hovedstaden efter arbejde. Ephraim forstår ikke, at hans far gør sit bedste i en desperat situation, han forstår ikke, at svogeren synes, at han skal lære at dyrke jorden frem for at lave mad, men mest af alt forstår han ikke, at familien vil ofre hans lam.

Sandheden skal høres fra børn og fulde folk

Gennem denne naive, søde dreng ser vi et samfund, der er uendeligt anderledes fra det, vi er vandt til at leve i, og for mig var samfundsportrættet det allerstærkeste ved ’Lammet’. Vi oplever de etiopiske kristne, forholdet til medicin, gadedrengene i byen og de etiopiske kønsroller, uden at det bliver gjort med en fordømmende tone, eller et klart politisk budskab sendes. Selvom en anden hovedperson er pigen Tsion, som læser artikler om videnskabsfolk og ikke vil finde sig i at blive gift, fordi hun skal, bliver det aldrig prædikende, selvom jeg som dansker havde stor sympati for hendes situation.

Filmens meget underspillede humor gør filmen en tand mere underholdende, men den bakker også op om den uhildede tone. Det er lidt komisk, når Tsion gøder sin hjemmelavede mark med tis, og hendes far spørger, hvorfor hun altid skal bringe skam til familien. Tsion er fast besluttet på at forsøge at være moderne og at bringe samfundet fremad, og det kunne hurtigt være blevet ekstremt prædikende, hvis man skulle tage det meget alvorligt, hver gang hendes mor beder hende om at gifte sig med naboen. Der ikke er nogen ”onde” mennesker i ’Lammet’, selvom der heller ikke er nogen, der er perfekte.

Halvt så langt, dobbelt så godt

Naturen i Etiopien er også en helt anden end den danske, og igen bliver vi bare vist dette, uden det understreges, hvor smukt der er med violiner eller trommeslag. For ’Lammet’ er en utrolig smuk film. Der er skønne billeder af Ephraim i skoven, når han beslutter sig for at løbe hjemmefra, og der er noget mystisk og eksotisk ved en muslimsk pige, vi møder senere i filmen – blandt andet fordi hun er klædt i en klar, rød farve.

’Lammets’ historie er i sig selv en stærk fortælling om en dreng, der skal lære at give slip på sin mor, som selvfølgelig er symboliseret af hans lam, der plejede at være morens. Jeg må dog indrømme, at jeg syntes, at filmen trak en smule ud, og især omkring midten af filmen følte jeg, at den trak ud. Det skal dog ikke være nok til at sige, at ’Lammet’ ikke er en rigtig god film, for ’Lammet’ er en både stærk og sød fortælling, som det absolut er værd at opsøge.