’Lassie kommer hjem’ bruger alle klichéer i bogen – og slipper af sted med det

Copyright: Angel Films

En af fiktionens mest kendte og elskede hunde er tilbage – denne gang i Tyskland! Med sig har Lassie taget et stærkt bånd til sin ejer, en arbejdsløs far og barnebarnet af en greve. Disse elementer sætter instruktøren Hanno Olderdissen sammen til en meget hyggelig film – også selvom den er så sukkersød, at man forlader biografen med en ordentlig tandpine.

Lassie i tysk bjergidyl

Idylisk musik byder os velkommen, mens kameraet panorerer over en solrig dag i en tysk bjerglandsby. Lassie løber alt, hvad hun kan, ned af trappeopgangen. Hun løber med sådan en iver, at hun vælter lejlighedskompleksets sure, ældre dame, så indkøbsvare og eder ryger ud over hele opgangen. Men Lassie er ligeglad, for hun skal nå hen til skolen og hente sin bedste ven Frederik.

Hvem der derimod ikke er begejstret, er den ældre dame, der giver Frederiks forældre et ultimatum: Enten skiller de sig af med hunden, eller også må de flytte.

Frederik er sønderknust, men familien må midlertidigt sende Lassie hen hos Greve Von Springer. Lassie stikker af for at lede efter Frederik, og da Frederik hører, at hans bedste ven er forsvundet, tager han med Grevens barnebarn Pernille på en spændingsfyldt rejse i håbet om at finde sin ven.

Kliché på kliché, men eksekveringen er solid

Hvis man kun er fan af surrealistiske artfilm, skal man ikke skænke denne film en tanke. Der er nemlig kliché på kliché. Lassie er præcis, som man kender hende: Trofast, heroisk og loyal. Frederik bliver mobbet i skolen, men beskyttet af Lassie. Frederiks far er lige blevet fyret fra sit job. Pernilles far er en arbejdsnarkoman, der ikke giver sig tid til hende. Der er med andre ord i den grad lagt i kakkelovnen til en rigtig føler af en film. Men det skal der da også være plads til!

Så længe en cheesy film er eksekveret ordentligt, er det helt fint, at den smører tykt på med dialogen og klichéer, og udførelsen af ’Lassie kommer hjem’ er solid. S

kuespillerne leverer den sukkersøde dialog meget overbevisende (selv de danske dubbede stemmer), som når Frederik fortvivlet siger til sin far: ”Hvorfor tror du ikke på hende?!” Frederiks og Lassies venskab er også meget troværdigt. Lassie er castet glimrende og ligner virkelig hunden, som man kender hende.

Overflod af subplots men stadig hyggelig

Der er dog også et par ting, der ikke fungerer. Der er et lille subplot med greven og hans butler, som han måske ikke har råd til at beholde, der virker fuldstændigt overflødigt. Samtidig er der en scene, hvor Lassie forsvarer et lille lam mod en glubsk ulv. Vi har allerede set hende forsvare Frederik mod bøller. Er der virkelig brug for at minde os om, hvor heroisk Lassie er hvert andet minut?

På trods af disse mangler kan man ikke benægte, at ’Lassie kommer hjem’ er en hyggelig film. Filmen er tilladt for alle, men frarådes børn under 7. Der er slet ingen tvivl om, at den målgruppe vil være ellevilde med filmen.