Mud Anmeldt af Andreas Saxild for Filmagasinet Nosferatu, Universitetsradioen, www.nosferadio.dk

Mud tager dig med på en rejse ned ad Mississippi-floden med fantastisk skuespil og uimodståelige billeder som følgesvende.

Mud er historien om den unge Arkansas-dreng Ellis, der sammen med sin ven Neckbone, drager ud på Mississippi-floden for at finde en forladt båd på en øde ø. Det viser sig dog, at den forladte båd er blevet midlertidigt tilflugtssted for den mystiske Mud (Matthew McConaughey). Mødet med Mud skal senere vise sig at være et skæbnesvangert bekendtskab for den unge Ellis, der straks bliver draget af Muds utrolige historier og charme, og de to drenge indvilger således i at hjælpe Mud ud af en prekær situation. Han er nemlig på kant med loven og venter i det skjulte på sin elskede Juniper (Reese Witherspoon), så de kan stikke af sammen. Muds romantiske fortællinger om kærlighed overbeviser især Ellis, hvis forældres truende separation og kyniske forhold til kærligheden, har fået ham til at tvivle på livets store spørgsmål.

Mud er i bund og grund en fortælling om kærlighed spundet over et coming-of-age narrativ, hvori vores hovedperson Ellis er i konstant søgen efter et ideelt kærlighedsforbillede, som han kan spejle sig selv i. Skuffelserne står imidlertid i kø for at åbenbare sig for den unge teenager, og selv ikke Muds Tom Sawyerske charme kan se sig fri for Ellis frustrationer.

Billedsproget er rent og naivt og romantiserer i den grad sydstatslivsstilen set fra Ellis’ synsvinkel med sine pick-up trucks, rejefiskeri, og trailertilværelse og den improviserede måde at leve på, der i den grad præger det billede, der bliver malet. Frygten for at være ”normal” er da også bestemt et tema, der fylder hos Ellis, som konstaterer: ”I am no townie”, til udsigterne om at bo med sin mor i byen. Det er befriende, at instruktør Jeff Nichols (Take Shelter, 2011) har veget fra et håndholdt eller mere subjektivt billedsprog, da billederne får lov til at stå i al sin rene naive skønhed (og grimhed).

Muds måske eneste svaghed er dets manuskript, der til tider kan virke en anelse konstrueret. Flere gange viser Nichols sig klart som værende bedre i sit instruktionsarbejde end i sin skrivning, da replikkerne nogle gange virker utroværdige og påtagede som for at guide publikum igennem. Derudover skal man acceptere den noget ekstreme dyrkelse af karaktererne, som til gengæld må siges at passe rigtig godt ind i Nichols romantiserede billede af syden.

Det er dog utroligt få ting, der ikke i virker i Mud. Matthew McConaughey leverer en pragtpræstation som den forførende titelfigur, Tye Sheridan og Jacob Lofland er uimodståelige i rollerne som henholdsvis Ellis og Neckbone og Sam Shepard, Michael Shannon og Reese Witherspoon leverer solidt i deres biroller. Historien i sig selv lader heller ikke noget tilbage at forlange, og man sidder tilbage med en fuldendt fornemmelse og ny forståelse, når filmen er færdig, og det i høj grad i kraft af Nichols simple men fængende billeder. Billeder, der får en til at længes efter USA’s sydstater og efter en tid før skuffelserne.