Få ting er så fede som at have venner. Noget af det bedste man kan bruge en ven til, er at grine af noget åndsvagt sammen. Og få film er så åndsvage som Paul W.S. Andersons Mortal Kombat fra 1995. Ikke fordi der ikke findes film som er langt ringere sat sammen, med langt mere grinagtige sekvenser og mere latterlige figurer – men det er svært at finde dem i Hollywoods A-klasse af actionfilm, som for det meste fungerer så meget at man er ved at brække sig over det. Mortal Kombat fungerer på ingen måde, men den blev alligevel kørt igennem hele maskineriet med masser af penge bagved sig, og endte også med at blive en kassesucces. Typisk Amerika.

Mortal Kombat er en turneringsfilm. En masse folk skal slås mod hinanden i en turnering ellers bliver jorden til slave for den galaktiske underverden. Det bliver der brugt 40 minutter på at forklare. Og filmens største fejl, er da også at man aldrig får nogen form for overblik over turneringen. Intet af handlingen giver mening fordi der bliver sprunget fra kamp til kamp uden nogen sammenhæng. Den ene kamp slutter ikke engang med en vinder, der bliver kæmpet, udvekslet dialog som er livsnødvendig for handlingen i den næste scene under kampen, og da dialogen er færdig bliver kampen afsluttet uden grund. Pissegodt skrevet. Når man ser det kan man kun grine, og det er da også det eneste der redder filmen – dens åndsvaghed. Når man har en gul ninja som kan skyde en levende computerslange ud af sin hånd, er istand til at teleportere ham selv + andre ned i en rød verden af trapper samt hive sit hoved af og blive til et kranie, så ved man det er kunst man har med at gøre. Hans blå tvillingebror kan slet ikke hamle op med ham, han kan kun skyde med is ud ad hænderne hvilket bliver brugt på den værst tænkelige måde, og når det endelig gælder går han i skidestilling og forsøger at lave hele verden til is, istedet for at skyde nogle hårde snebolde afsted mod den onde (gode) modstander. Så foretrækker jeg Arnold Schwarzeneggers cappucino-maskine-lignende iskanonmand i Batman & Robin. “Sing, sing, sing!”

Nåmen jeg ville bare lige dele lidt af min oplevelse med Mortal Kombat. Det er sgu en god film at se med en ven. Den er ikke noget værd at se alene. Hvis man vil se en film i præcis samme genre, lavet flere år før, uden alle børnesygdommene så kan jeg varmt anbefale Bloodsport som er en svedig(!), blodig og allround bad-ass film.