Praktikanten

Hvis du er vild med traileren til ’Praktikanten’, kommer du sikkert også til at være vild med selve filmen. Du får præcis, hvad du forventer.

Når Robert De Niro beslutter sig for at spille skuespil, så spiller han virkelig skuespil. I ’Praktikanten’ er han en ældre herre, der savner mening med tilværelsen, og selvom det er svært at tro, er han lige så troværdig her, som han var i rollen som Travis Bickle.

Sentimental De Niro
De Niro har efterhånden været med i en del film om alderdom, men det virker som om, han virkelig tog sig sammen denne gang. Vi får et billede af en kærlig og vis mand, som både besidder en stor styrke og en stor følsomhed. Portrættet bliver hverken karikeret eller underspillet, men leveres med en elegance i – ja – De Niro-klasse.

’Praktikanten’ handler om den ældres rolle i dag. Det er en sød film, som ikke kommer til at træde mange over tæerne, men den har absolut et budskab. Ben søger en stilling som ældrepraktikant i en internetvirksomhed, der sælger tøj, og, tro det eller lad være, han er lige, hvad de har brug for. Inden filmen er omme, har Ben én af sine unge kollegaer boende, hjulpet alle på kontoret med at få orden i tingene og scoret firmaets milf-massøse.

Sentimental Hathaway
De Niro er muligvis filmens hovedperson, men firmaets ejer Jules Ostin (Anne Hathaway) har en mindst lige så stor rolle i filmen. Hvor Ben er rolig, afslappet og erfaren, er Jules helt grøn, og hun tager langt mere arbejde på sig, end hun kan bære. Samtidig har hun et barn og en mand derhjemme, som ville ønske, hun kunne være lidt mere sammen med dem. Det er her, filmen knækker.

Problematikken er for så vidt fin, men udførelsen er ikke særlig god. Der går ikke mange øjeblikke med Jules familie, før filmen tager en ekstremt sentimental drejning, og man er ved at drukne i krokodilletårer. Datteren spilles af en pige, der virker til at være blevet instrueret med sætningen: ”Du skal være NUTTET!” og hvad værre er – Jules’ mand har tilsyneladende fået samme instruktion.

Sentimental film
I det hele taget er der ikke rigtig andre end De Niro og Hathaway, der spiller godt. De spiller til gengæld begge rigtig godt, og de har fantastisk kemi. Det er stadig en charmerende film, og en stor del af dens humor holder. Der er dog enkelte scener, som prøver at være sjovere, end hvad godt er. Dette er i særdeleshed tilfældet i en indbrudsscene, som får lov at blive lige fjollet nok.

Man kan argumentere for, at jeg absolut ikke er denne films målgruppe. Jeg er en 22-årig mand, som er i gang med sin uddannelse. En sentimental komedie om den ældres rolle i samfundet henvender sig formentlig ikke til mig. Jeg mener dog ikke, at mine problemer med ’Praktikanten’ ligger i tematikken. De ligger snarere i eksekveringen. Filmen bliver rent udsagt patetisk. Dette skyldes dels et musikalsk tema, som mere eller mindre bogstaveligt spiller for meget på violinerne, dels de alt for mange close-ups på folk, der græder.

Filmen mangler kraftigt et par gode skuespillere med mere at arbejde med. Det er dog en sød film, og en stor del af humoren holder. Hvis du kan holde lidt patetisk galde ud, skal du nok hygge dig med ’Praktikanten’.