En film om Rejseholdets begyndelse lyder da lovende? Især i hænderne på Christoffer Boe, som både mestrer det kunstneriske og mainstream. Desværre bliver meget ved det lovende i Boes nyeste film ’Rejseholdet – Det første mord’.

I ’Rejseholdet – Det første mord’ følger man den kendte politienheds spæde start i 1927 med udgangspunkt i et fiktivt mordmysterie. Filmens hovedperson, den unge idealistiske politibetjent Otto Himmelstrup (Alex Høgh Andersen), er derimod en historisk person, som også i virkeligheden blev sat til at lede Rejseholdet. 

I starten tager det forsikringsfinansierede rejsehold sig primært af sager med forsikringssvindel ved påsatte brande. Derfor sendes Otto med hans makker PR (Nicolaj Kopernikus) og sekretæren Camilla (Mathilde Arcel) til Esbjerg efter en påsat brand ved borgmesterens sommerhus for at assistere det lokale politi.

I det nedbrændte sommerhus finder de et lig, som sender Otto og hans kollegaer ud i alskens afkroge i den pengestærke havnebys overklassemiljø.

Hr. Boe beholder sin auteurstemme 

Der er dermed tændt op til en klassisk whodunit-krimi, hvor opklaringen af mordmysteriet fungerer som fortællingens plotmotor. Udover selve mordmysteriet bruger filmen også Ottos barndomstraume som en sideløbende plotfortælling, som man får hints til i filmens åbningsscene.

I øvrigt en virkelig interessant og syret åbningsscene. Her ser man, udover Ottos traume, en form for miniaturemodel med en skov og nogle huse sat i brand, som ikke bliver yderligere forklaret. 

Allerede her med filmens anslag kan man mærke, at Christoffer Boe med aliasset Hr. Boe har beholdt sin auteurstemme med hang til det surrealistiske og fokus på det visuelle.

Det giver mindelser om hans surrealistiske debutfilm ’Reconstruction’ (2003) og den eksperimenterende ’Offscreen’ (2006). Det er dejligt at se, at den danske instruktør har beholdt et personligt præg i en ellers ret mainstream krimifilm.

Fastforward-oplevelse

Der er noget ved filmens fortælletempo, som desværre ikke fungerer. Det går meget stærkt og bliver ofte til en fastforward-oplevelse til trods for, at filmen har en spilletid på lidt over to timer. 

Særligt i starten går det meget stærkt. Efter det ellers meget lovende anslag har Rejseholdet allerede med et fingerknips fået deres første opgave og med endnu et fingerknips sidder de på storbæltsbåden på vej mod Esbjerg. Det hele går meget stærkt, hvilket gør, at man ikke rigtig kan absorbere indholdet og for alvor leve sig ind i filmen. 

Det ville have klædt filmen, hvis den turde at dvæle noget mere ved enkelte scener særligt i begyndelsen. Man bliver desværre aldrig helt hooked eller engageret i karaktererne med det tempo. Det bliver desværre til en noget overfladisk og distanceret filmoplevelse, når begivenhederne går så stærkt.   

Alex Høgh Andersen i sin første filmhovedrolle

Det er Alex Høgh Andersens første hovedrolle i en film, hvilket ’Vikings’-skuespilleren bestemt har potentialet og erfaringen til. Desværre bliver hans præstation en smule anonym. Der er dog også noget med skildringen af Otto, som kunne tænkes at smitte af på Andersens præstation.

Otto Himmelstrup er ellers på papiret med sin historiske betydning en interessant karakter og bliver skildret som en klassisk detektiv med ar på sjælen, hvilket filmen glimrende viser med flashbacks og vrangforestillinger.

Men mærkeligt nok taler Otto aldrig med nogen af filmens andre karakterer om hans traume. Der bliver ellers lagt meget op til det. Særligt, når der antydes en vis form for romantisk kemi mellem Otto og Camilla, tænker man, at han vil åbne op for sin sårbarhed overfor hende.

Denne knudemands-fremstilling af Otto virker en smule ved siden af, fordi han tydeligvis er meget i kontakt med sine følelser. Ens sympati for ham bliver derfor distanceret og kunstig. Det ville have klædt filmens plot, hvis Otto havde åbnet op for sit indre til en anden person. Som det er her, virker det mere som et forsøg på at leve op til  krimigenrens troper, end som en naturlig del af Ottos person.   

Når lyset tændes igen i biografsalen, sidder man tilbage med en film med få lysglimt. Selvom Christoffer Boe formår at beholde et personligt præg, er ’Rejseholdet – Det første mord’ i sidste ende en lidt skuffende omgang med svingende skuespil og hurtigt tempo.