Brendan Fraser og Hikari er en duo som sendt fra himlen i et samarbejde, der emmer af sårbarhed og livsglæde.

Hvis du ikke allerede er med på toget kaldt the Brendanaissance, så er det på tide at hoppe på nu.

Hans kunnen som actionhelt og komisk rom-com darling er ingen hemmelighed for andre som mig, der stiftede bekendtskab med ham i ‘The Mummy’ eller ‘George of the Jungle’. 

Jeg vidste dog også, at han havde en stor dramatisk præstation i sig, der bare ventede på det rigtige øjeblik til at komme ud. Det var ikke ‘The Whale’ – nej, det er en stilfærdig perle ved navn ‘Rental Family’, hvor han viser sig med en ømhed, der kan vinde selv det hårdeste hjerte.

Sit livs største rolle

Vores historie finder sted i Tokyo, hvor den amerikanske skuespiller Phillip har bosat sig, efter at han bookede et job til en populær tandpastareklame. Det bugner dog ellers ikke med roller, og hans tilværelse er både rodløs og uden nogen klar retning, mens han løber fra audition til audition.

En rolle som “trist amerikaner” fører ham dog til en ny måde at tjene penge på. 

Bag navnet ‘Rental Family’ gemmer sig nemlig et firma, hvor skuespillere kan lejes ud. Selvom Phillip tøver, bliver auditions snart skiftet ud med at medvirke til bryllupper og begravelser, udgive sig for at være journalist eller bare være der for en ensom mand, der gerne vil have nogen at spille videospil med.

Han får dog mere, end han kan sluge, da han bliver hyret til at udgive sig for at være far til en ung pige, hvis mor drømmer om at få hende ind på en dyr privatskole. Pigen Mia (Shannon Mahina Gorman) aner ikke, at Phillip er skuespiller – og det skal helst forblive sådan.

Storbyens ensomme favntag

Instruktør Hikari har allerede på blot få år skabt et navn for sig selv – først med sin sårbare debutfilm ‘37 Seconds’ og siden med sit mesterlige arbejde på den anerkendte antologiserie ‘Beef’.

Hendes æstetiske blik er til at dø for og svær at beskrive på skrift på en måde, der lever op til det. Med ‘Rental Family’ væver hun tråde af et moderne samfund omfavnet af ensomhed.

‘Rental Family’ er jordnær og går på listesko, mens den langsomt knuser dit hjerte for så at sy det sammen igen. Hikari indfanger ikke kun skønheden ved storbyens neonskilte og fyldte gader – rummene bliver samtidig intime og varme, og bygningerne ånder af liv, som var de lige så meget kød og blod som de mennesker, hvis eksistens skildres.

Instruktørens kendskab til denne type firmaer går langt tilbage, og industrien med lejefamilier har været en kendt service i Japan siden 1990’erne. 

Isolationen, der følger med livet i en storby, er tydelig, når Phillip hver aften kigger på sine naboers vinduer – liv, der fortsætter og aldrig stopper, med følelser, han længes efter at være en del af. Men ‘Rental Family’ handler i højere grad om trangen til at være en del af noget større end én selv, og der er ikke nogen, der kunne spille den rolle bedre end Fraser.

Thank God for Fraser

Phillip er ganske vist publikums indgangsvinkel til et arbejde og en kultur, han – sammen med mange andre uden for Japans grænser – ikke kender til.

Phillip er stor og kluntet og har lukket sine følelser dybt inde i sig. Han bevæger sig gennem verden som en flue på væggen, men hans nye job udfordrer ham til at deltage i den på en måde, han aldrig har gjort før.

I en film, der handler om skuespil, har der sjældent været så mange sårbare, rørende, ægte relationer. Vores hovedperson advares mod at knytte sig for meget til dem, han hjælper, mens vi heller ikke kan lade være med at omfavne alle dem, han møder på sin vej, og aldrig have lyst til at give slip igen.

Hans kunder bliver ligesom de vinduer, Phillip kigger ind i. Han har kigget på vinduer hele sit liv, set glimt af liv, han aldrig troede, han kunne være en del af, uden at vide, hvor stor indflydelse han selv kan have på et andet menneske på bare én eftermiddag.

Brendan Fraser er skrøbelig og sprudler samtidig af livsglæde, mens han langsomt åbner sig minut for minut, en blomst, der konstant er i flor, visner og liver op igen, som årstiderne skifter.

Fraser og Hikari er en duo, jeg ikke vidste, jeg manglede, og som jeg allerede savner, efter at filmen er slut. 

‘Rental Family’ minder os om, at den menneskelige relation både er det dyrebareste, vi har, og det mest skrøbelige. Den minder os om, at årstiderne vil skifte, tiden vil gå, at du vil have hårde tider – men også gode. 

Den minder os om, at selv de mindste ting, der måske virker helt ubetydelige, kan gøre en verden til forskel. Hverken filosofi eller religion har endnu fundet meningen med livet, men måske kan meningen være noget så simpelt og åbenlyst som at give et andet menneske hånden, når de har brug for det.