Se den internationale trailer til Les Misérables

Nu er det muligt at se den internationale trailer til en af næste års mest ventede storfilm. Den verdensberømte musical Les Misérables er blevet filmatiseret, og man får mulighed for at høre, om de store stjerner synger ligeså godt, som de bedriver skuespil. Rollelisten er stjernespækket og byder bl.a. på Anne Hathaway, Hugh Jackman, Russel Crowe, Amanda Seyfried og Sascha Baron Cohen.
Les Misérables har ofte været på tegnebrættet, men først nu er det lykkedes superproducenten Cameron Mackintosh og Working Title at samle et drømmehold, der har kunnet realisere musicalen på det store lærred. Filmen er instrueret af Tom Hooper, der inkasserede en Oscar for instruktionen af Kongens Store Tale.
Filmen får dansk premiere i marts 2013.

Kilde: United International Pictures