Skytsenglen

Lokationen er Nørrebrogade, København. Året er 1951. En ung dansk nazist i hypnose. Et mislykket bankrøveri. Et dobbeltmord. En sand historie.

En kold vinterdag i marts for 67 år siden blev en mand hypnotiseret til at skyde to ansatte i en bank på Nørrebrogade. Sagens kriminalassistent Anders Olsen, spillet af Pilou Asbæk, bliver stærkt optaget af denne sag, men hvem tror på, at hypnose kan kontrollere så gennemgribende? Og hvordan beviser man det?

Røveren Palle Hardrup er tidligere dømt for landsforræderi og delte dengang celle med den psykologi-interesserede Bjørn Schouw Nielsen, som viste sig at være dybt opslugt af orientalske religioner og hypnose. Mod alle forbud allierer sagens kriminalassistent sig med den knivskarpe psykiater Dr. Dabrowski – en af sin tids mest erfarne hypnotisører. Dr. Dabrowski skal hjælpe kriminalassistenten med at opklare dobbeltmordet, som cellekammeraten Schouw Nielsen viser sig at være dybere involveret i, end som så.

Forsigtig thriller
Mange kender måske til den virkelige historie og sagens afgørelse, før de træder ind i biografen. Altså skal filmen bæres af andet, end hvad man i forvejen ved. Scenerne er flotte, og både kostumer og omgivelser er tro mod sin tid. Dertil er fortællingen faktuelt meget på linje med, hvad der i virkeligheden skete. Der kan være skruet lidt op for kærlighedsforholdet mellem Pilou Asbæks karakter og dennes kone, men den såkaldte thriller træder indimellem varsomt, så jeg kunne ligeså godt tage fejl.

Man fornemmer forsigtighed, og filmen tør desværre ikke være den thriller, den gerne vil være. Der er for mange Krøniken associationer og for lidt Shutter Island-suspense. Filmen er en tidslomme, men den mangler min numse på kanten af det bløde sæde. Noget mere fart over feltet og en vildere spændingskurve, så var jeg muligvis rykket længere frem i den bløde stol.

Skuespillet hiver dog point hjem til filmen. Pilou Asbæk spiller glimrende som kriminalassistent, og især de to anklagede er skarpt castet. Cyron Melville spiller røveren Pelle Hardrup, og Josh Lucas er Bjørn Schouw Nielsen – ”hjernen” bag hypnosemordet.

Cyron Melville beviser sit værd i filmverdenen og gør et overbevisende stykke arbejde som den hypnotiserede Hardrup, der gennemgår flere psykiske og fysiske stadier i løbet af sagens efterforskning. Josh Lucas spiller den perfekte manipulatør. Han er både charmerende og underspillet som en ægte psykopatisk psykologiinteresseret.

I Danmark, om danskere, på engelsk
Desværre går en stor del af filmens autenticitet tabt i det engelske sprog. Det er unægteligt forfriskende med flere nye ansigter i en ”dansk spillet” film, men når det så betyder, at filmen bliver på engelsk, vejer det ikke op for, hvad den danske samtale kunne have givet til historien. Skytsenglen er instrueret af finske Arto Halonen, som har haft mange samtaler med den rigtige Palle Hardrup og dertil skrevet en roman bag filmen af samme navn. Trods al det arbejde instruktøren har lagt i sit filmværk, så er det svært at købe en danske historie på engelsk.

Angelina Jolies film ’First They Killed My Farther’ er et godt et eksempel på en prisbelønnet og succesfuld film med et andet sprog end instruktørens. Angelina Jolie er amerikansk, og i filmen snakker de Khmer, Cambodias nationalsprog. Jolie havde ikke under nogen omstændigheder tilladt Pilou Asbæk at snakke engelsk i en film, om en virkelig hændelse i Danmark og om danskere.

’Skytsenglen’ er en spændingsfilm, der fører sig forsigtigt frem i de københavnske gader. Historien er i sig selv sindsoprivende, og skuespillet er godt fremført i flot 50’er stil. Man sidder og forestiller sig, hvordan replikkerne ville have lydt på dansk, men i stedet får man en overfladisk engelsk replik, og det er en skam for filmens ellers fine tidslomme.