‘Super Mario Galaxy Filmen’ er et farvestrålende, men overfladisk cash-grab

Copyright: UIP.

De velkendte karakterer bringes for anden gang til live med masser af kærlighed, men efterlader en ambivalent oplevelse og en historie, der passer bedre til et platformspil end en spillefilm.

I ‘Super Mario Galaxy Filmen’ har Super Mario (Chris Pratt/Pilou Asbæk) og hans bror Luigi (Charlie Day/Cyron Melville) slået sig ned i det farverige Mushroom Kingdom (på dansk Svamperiget), efter at have stoppet den onde Kong Bowser (Jack Black/David Bateson) i at overtage magten fra den smukke prinsesse Peach (Anya Taylor-Joy/Fanny Leander Bornedal).

Alt er fryd og gammen, indtil en magisk stjerne fortæller Peach, at hendes ukendte søster Rosalina (Brie Larson/Josefine Tvermoes) er blevet kidnappet af Bowsers søn, Bowser Jr. (Benny Safdie/Laurids Skovgaard Andersen). Derfor må Mario, Luigi, Toad (Keegan-Michael Key/Mark Le Fêvre) og Peach drage ud i, ikke bare Svamperiget, men selve galaksen.

Som en glimtende superstjerne fra et Mario-spil vækkes universet til live med fænomenal animation fra Illumination. Studiet viser ligesom den forrige ‘Super Mario Bros. Filmen’ fra 2023, at de heldigvis kan mere end banan-spisende og prutte-grinende Minions. I farverig, flydende animation bevæger Mario og Luigi sig legende gennem Nintendos sprudlende univers, der giver én lyst til selv at tage ildblomsten i den ene hånd og Mario-hatten i den anden.

Livagtigt levende levels

Spis en rød svamp, saml guldmønterne og smadre de brune mursten. Der er fart over feltet, og filmen skinner i sine actionsekvenser – især når den oversætter spillets mekanikker til det store lærred.

I en montage, hvor Mario og Luigi hjælper indbyggerne i Svamperiget, er opgaverne udformet som små situationer fra spillene: Farlige Koopa-skildpadder står belejligt placeret på platforme, og vores helte må hoppe, undvige og bevæge sig præcis, som når spilfigurerne er på platform-(hjemme)bane.

De narrativer passer perfekt til Super Mario universet, fordi de allerede har vist sin troværdighed og investering gennem utallige spil. Referencerne er uendelige som galaksen selv, og både nye som gamle fans er i godt selskab.

Ideerne er 1-up, men historien sidder fast i samme bane

‘Super Mario Galaxy Filmen’ er som en superstjerne i spillene: farverig, energisk og fuld af muligheder. Desværre er oplevelsen kortvarig. Filmens største problem er, at den aldrig løfter sin historie op på spillefilmsniveau.

Hvor spillene sagtens kan nøjes med en simpel præmis – prinsessen er fanget, Mario må ud og redde hende – kræver en film noget mere. Her reduceres fortællingen til: Rosalina er kidnappet, Mario må redde hende. Et så lille narrativ er for tyndt til at bære en hel spillefilm, hvor publikums primære fascination netop ligger i historien.

Universet er levende, fantasifuldt og visuelt imponerende, men uden en stærkere fortælling føles filmen i sidste ende som det, den måske også er: et meget velproduceret cash-grab. Det ser stjernegodt ud og vækker lysten til at gribe en Nintendo-controller op med det samme. Men som film formår den ikke at stå helt på egne ben.