Mary Shelley (Jessie Buckley) taler fra hinsides. Ikke som en nostalgisk fortæller, men som en insisterende kraft. Hendes stemme føles ikke afdød, den føles uforløst. Som en svulst, der fortsat vokser under huden, længe efter kroppen burde være gået i opløsning. Skabelsen er ikke færdig. Den kræver mere.