Kommende Marvel-instruktør danner makkerpar med den nyeste gysermester, Jordan Peele, i en efterfølger til klassikeren fra 1992. Og vandrehistorien er mere skræmmende end nogensinde før.
gyser
Der er dømt isolationshorror med et glimt i øjet, og Edgar Wright-inspirationen er tydelig. Selvom miskmasket af stereotypiske karakterer hurtigt trætter, er Sam Richardson grund nok til at blive i biografsædet.
’The Office’-skuespilleren er tilbage med en 2’er til sin horror-debut, hvor grusomme monstre tvinger samfundet ind i en truende og usikker stilhed. Men er der egentlig overhovedet brug for en efterfølger?
I en ung alder har skuespillerinden med de store Bambi-øjne gjort noget af et indtryk i filmverden. Og hvis du ikke har haft fornøjelsen af hendes gådefulde performances, så er det med at komme i gang.
Det yndefulde findes i det groteske, når en nyreligiøs sygeplejerske desperat søger efter mening med livet i flugten fra den altopslugende ensomhed.
Gyserkomediens stereotyper er ikke nemt aflivet, men de stærke hovedroller bruger dem til deres fordel – tåkrummende på den helt rigtige måde.
iPad’en fungerer ikke længere blot som sutteklud, men derimod som et monsters turpas til barnesindet. Den skræmmende simple præmis gør gyserfilmen til en fortærsket fortælling uden reelt gys.
Kitschede lydeffekter, utydelige genretræk og en overdramatisk Tom Cruise kan man sætte mange spørgsmålstegn ved. Dog giver kun ét genlyd ved det fanatiske vampyr-drama: Hvorfor har jeg ikke set den noget før?
Den mest skræmmende måned på året går os i møde, og jeg jagter frygten på film. Et møde med børnegyseren vækker minder, og alt der funkler har som regel en bagside.
Debutantgyseren, der desperat gerne vil leve op til hittet ’Get Out’, falder skævt både med sit manuskript og samfundskritik. Er Janelle Monáes karisma nok til at redde den?