The Fifth Estate

Er nogle nyheder så vigtige at afsløre, at der ikke kan tages højde for konsekvenserne for de implicerede?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet i Bill Condons fremstilling af hændelserne bag WikiLeaks’ banebrydende afsløringer, som ud over moralske dilemmaer, også får personlige konsekvenser for de to hovedpersoner Daniel Domscheit-Berg (Daniel Brühl) og Julian Assange (Benedict Cumberbatch), når de kaster sig ud i opgør med banker, politikere og det amerikanske udenrigsministerium. Hvad bliver omfanget af WikiLeaks afsløringer? Og skal Julian Assange hyldes som en helt eller fordømmes for de mange menneskeliv, som afsløringerne har bragt i fare? Efter to timer i selskab med The Fifth Estate er man klædt på til at danne sin egen holdning.

Om dagen arbejder Daniel som IT-administrator, om aftenen udnytter han sin ekspertise i hackernetværket Chaos Computer Club (CCC). Da CCC holder sin årlige konference, møder Daniel sit idol Julian Assange, som han hidtil kun har haft virtuel kontakt med. På konferencen præsenterer Julian sin platform WikiLeaks, hvor whistleblowers kan forblive anonyme og risikofrit kan lække hemmelige dokumenter. I første omgang er tiltroen fra omverdenen ikke overvældende, men inden længe får Julian og Daniel, som nu er fast tilknyttet til WikiLeaks, lækket den første store nyhed.

Med et er medieverdenens øjne rettet imod de to, og Daniels beundring af Julian vokser i takt med, at større og større nyheder lækkes. Inden længe får de fingrene i hemmeligt stemplede amerikanske militærdokumenter og skal nu tage stilling til, om det er forsvarligt at offentliggøre dokumenter, som indeholder navne på kilder og angivere. Deres egen organisation er netop baseret på anonymitet.

The Fifth Estate er en karakterdreven storpolitisk thriller, som samtidig giver et indblik i historien om den distancerede og lukkede Julian Assange. Den efterhånden lange række af biopics efterlader ofte sit publikum med spørgsmålet; hvorfor er denne historie vigtig at fortælle? Bill Condon holder sig klogelig fra at portrættere manden bag WikiLeaks, men fokuserer på hændelserne og de moralske dilemmaer der opstod, da man pludselig stod med informationer, som kunne ryste fundamentet under alliancer verden over. Det er nemlig en interessant historie, og det bliver aldrig uaktuelt. For hvem har ret til sandheden? Og hvilke konsekvenser har det, når den afsløres?

Filmen indledes med en lækker visuel gennemgang af mediehistorien; fra hieroglyffer til den trykte presse og videre til historiens største nyheder på tv. Det visuelle setup er tænkt videre ind i selve filmen, men her virker de symbolske matrix-agtige kontorlandskaber malplacerede og tager fokus fra filmens dramatiske omdrejningspunkt.

The Fifth State har sin styrke i dialogerne og fænomenale skuespilspræstationer. Benedict Cumberbatch er aldeles fremragende som Assange, men også Daniel Brühl er glimrende, og samspillet imellem de to virker troværdigt. Laura Linney leverer også en god præstation i rollen som (den fiktive) Undersecretary of State Sarah Shaw, der agerer mellemled imellem den arabiske verden og USA’s regering.

Idet manuskriptet er løst baseret på Daniel Domscheit-Bergs egen bog om WikiLeaks, samt andre kilder, serverer Bill Condon ikke den endegyldige sandhed om WikiLeaks. Men han leverer et intelligent og underholdende indblik i historien bag. The Fifth Estate er godt skruet sammen og spændingsopbygningen holder. Men det er også filmens svaghed. Begyndelsen er interessant og griber publikum, men mod slutningen taber filmen pusten, og forløsningen udebliver. Det trækker lidt ned i helhedsoplevelsen, men sådan er det nu en gang, når man baserer sin film på virkelige hændelser og nulevende personer.

Virkelighedens Julian Assange har fra start af været modstander af filmens tilblivelse, hvilket man kan læse mere om på WikiLeaks. Modstanden gjorde blandt andet, at Assange kontaktede Cumberbatch, for at bede ham takke nej til rollen. Det skete imidlertid ikke, men korrespondancen har ganske givet bidraget til en slags forståelse imellem de to og har tilført nye dimensioner til Cumberbatchs præstation. Cumberbatch fremstiller Assange med den rette dosis afstand, sarkasme og sympati.

The Fifth Estate er en anbefalelsesværdig oplevelse. Man føler sig underholdt og oplyst, når Assange og Domscheit-Berg svinger øksen over banker på kant med loven og vælter fundamentet under magtkorrupte politikere.