Fart, kaos, uenigheder, kreativitet og konstant handling. Det er ingredienserne i maskineriet bag en succesfuld popstjerne. Men hvad sker der, når stjernen selv virker til at mangle retning? Det spørgsmål hænger over ‘The Moment’, hvor Charli XCX spiller en version af sig selv i Aidan Zamiris satiriske mockumentary om berømmelse, kontrol og kreativ udmattelse.

Mockumentary-genren ses ikke ofte i biografen, men den kan noget særligt: Den lader fiktion og virkelighed glide sammen og giver publikum følelsen af at få adgang til noget, der normalt foregår bag lukkede døre. ‘The Moment’ lægger sig tæt op ad den kyniske tone fra ‘Succession’ og skildrer et miljø, hvor succes ikke blot skal opnås, men konstant vedligeholdes.

Filmens omdrejningspunkt er Charli XCX’ kommende Brat-koncert, der både skal fastholde hendes image og holde momentum i karrieren. Omkring hende er der et helt hold af rådgivere, producere og kreative kræfter, der alle forsøger at forme projektet og sikre, at succesen fortsætter.

Som en del af processen tilkaldes den eftertragtede instruktør Johannes (Alexander Skarsgård) for at skabe en koncertfilm. Hans rolle fremkalder konflikt og kreativ modstand, men ender snarere med at gøre ham til endnu en brik i et allerede kaotisk og selvdestruktivt arbejdsmiljø.

Et opstillet kaos 

Filmen tager os med bag kulisserne: ind i biler på vej mellem møder, til fotoshoots, på rejser og til prøveoptrædener. Kameraet ligger ofte helt tæt på karakterernes ansigter og skaber en intim og næsten klaustrofobisk stemning. 

Samtidig reagerer karaktererne flere gange på kameraets tilstedeværelse: De kigger direkte ind i det eller bliver kort overraskede over at opdage det, som om de et øjeblik har glemt, at de bliver filmet. Teknikken understøtter filmens mockumentary-form og giver indtrykket af en dokumentarisk virkelighed, hvor publikum får lov til at observere øjeblikke, de måske ikke burde have overværet. 

Alligevel opstår der scener, hvor illusionen bryder. I disse øjeblikke bliver dialogen og situationerne lidt for filmiske, og man kan tydeligt mærke manuskriptet bag kameraet. Det gør, at det dokumentariske præg mister noget af sin troværdighed.

Tempoet i klipningen bidrager til filmens hektiske atmosfære. Scener skifter hurtigt mellem møder, kreative diskussioner og logistiske problemer, hvilket skaber en følelse af en branche i konstant bevægelse. Filmen rummer også komiske øjeblikke, men humoren er ikke den primære drivkraft. I stedet fungerer de humoristiske scener som små pauser i en fortælling, der primært handler om pres og kontrol.

En stjerne uden lys

Det største problem ligger dog i filmens hovedperson. Selvom Charli XCX gennemgår flere følelsesmæssige nedsmeltninger undervejs, mærker man aldrig for alvor hendes passion for musikken eller for projektet. Hun fremstår ofte distanceret fra processen, mens menneskene omkring hende diskuterer og former hendes karriere. 

Filmen viser ganske vist, hvordan folk omkring en succesfuld kunstner hurtigt forsøger at styre beslutningerne, men Charli XCX selv fremstår overraskende passiv.

Det bliver derfor svært at investere sig i hendes rejse. Når hovedpersonen ikke selv ved, hvad hun vil, står fortællingen også lidt stille. Publikum kan næsten fra begyndelsen fornemme, hvor historien bevæger sig hen, og filmen leverer aldrig det gennembrud eller den udvikling, man håber på.

Det bliver særligt tydeligt i filmens afsluttende tale, som tydeligvis er tænkt som et klimaks. Øjeblikket kunne have været stærkt, men føles i stedet opstillet og forudbestemt – som om konklusionen har været skrevet fra begyndelsen. 

‘The Moment’ vil gerne afsløre maskineriet bag popstjernens succes, men efterlader i sidste ende publikum med en fornemmelse af, at noget mangler: nemlig drivkraften bag stjernen selv.