Tirsdag efter jul – Premiere 13/1/11

Plakaten til Tirsdag efter jul. Foto: Øst for Paradis

Af Nicolai Meldgaard Eskesen

Rumænske film er sjældne gæster i de danske biografer, hvor den bedst kendte fra de seneste år nok er Cannesvinderen 4 måneder, 3 uger og 2 dage. Med Tirsdag efter jul præsenteres og serveres et nedtonet utroskabsdrama med ekstra lange kameraindstillinger, der på en og samme tid virker stillestående, fremmedgørende og lynhurtigt ligegyldig på tilskueren.

Det sker ret sjældent at denne anmelder kigger på uret undervejs i en filmvisning. Og selvom Tirsdag efter jul så absolut ikke hører til filmhistoriens længste med sine 99 minutter, blev det til adskillige skævende blik imod uret i takt med at kedsomheden indfandt sig.

En af filmens eneste rigtig gode scener, hvor spændingen i trekantsdramaet kommer til udtryk. Foto: Øst for Paradis

Tirsdag efter jul starter med to af dramaets tre hovedkarakterer nøgne i sengen. Paul (Mimi Branescu) og Raluca (Maria Popistasu) ligger og snakker om alt og intet imens de kærtegner hinanden. Langsomt fornemmes en konflikt, for selvom Raluca udtaler sin accept af at være Pauls elskerinde, er hun ked af at de skal være væk fra hinanden henover den kommende højtid; julen. At hun har ønsker om et tættere forhold ses tydeligt ved, at hun har købt en julegave til Pauls datter.

Herefter ser vi Paul hjemme, hvor han sammen med konen Adriana (Mirela Oprisor) og datteren spiser aftensmad. Konen fortæller om sin dag som advokatsekretær. De snakker om at datteren snart er i den alder, hvor hun er for gammel til at tro på julemanden. Alt er så normalt, som hverdagen nu er, samtidig med at vi ved at Pauls inderste tanker er hos Raluca.

Kredsene om utroskabens drama; løgnen og fortielserne burde filmens præmis være enkel og essentiel nok til at bære filmen frem, men da de første sceners udforskning af temaet blot gør plads til gentagelser, der takket være en uvilje mod at klippe i scener under 5 minutter, nok fremstår realistiske men også hurtigt dræbende kedelige og nonnarrative. Kun i enkelte scener, som da Raluca, der er tandlæge, Paul og Adriana uventet mødes da datteren skal have bøjle på tænderne, sker der noget. Her er vi tæt på at mærke en suspense mellem karaktererne. Vil Adriana opdage noget eller vil Raluca eller Paul fortale sig.

Tirsdag efter jul, hvis titel refererer til den konkrete dag efter højtiden, hvor ægteskabet mellem Paul og Adriana til sidst ender efter filmens eneste følelsesmæssig eksplosive scene. Her får Paul endelig taget sig sammen til at fortælle sandheden til konen. Desværre for filmen og for publikum er interessen for længst eroderet væk takket være filmens minimale handlingspuls, der simpelthen gør alt for meget for at kede og støde publikum fra sig.