xXx: Return of Xander Cage

Hvad sker der ved “fool me thrice?”

Pas på, hvad du skriver på Google, når du søger efter ’xXx: Return of Xander Cage’. Jeg går ud fra, at det står for “EXTREME EXTREME EXTREME”, men det er aldrig blevet gjort helt klart. Der er ikke vanvittigt mange ting, der rent narrativt står helt klart i løbet af Vin Diesels nyeste actionfilm, men det er til gengæld helt klart, at det ikke er narrativet, der er filmens hovedattraktion.

Det er nu tredje gang, at ekstremsportsudøvere sendes ud for at redde dagen fra en eller anden ond type, der kan destruere verden eller noget andet ondt. Jeg gider ikke at bruge tid på at forklare, hvordan filmen får rodet sig igennem tre forskellige hovedskurke, diverse agenter der skifter side og karakterer, der dør og vender tilbage til live. Det er ikke det, holdet bag filmen har brugt tid på, og det giver nærmest ikke mening at kritisere filmen for. Det er trods alt tredje gang, de gør det.

’xXx’ har meget passende tre områder, der skal fungere: Fede actionscener, sjove karakterer og fede actionscener. Hvis du er oppe at køre gennem hele filmen og griner af og til, har ’xXx’ gjort sit arbejde. Desværre er det varierende, hvor godt filmen gør netop disse to ting.

Don’t try this at home
De første par scener af ’xXx: Return of Xander Cage’ er rigtig underholdende. Samuel Jacksons karakter Agent Gibbons, som har fungeret som en form for ekstremsports-Nick Fury i de første to film, bliver myrdet med en saboteret satellit. Samtidig søger Xander Cage for, at hans stamcafé kan se fodbold, og ikke overraskende er det scenen med stamcaféen, der er mest overgearet.

Man sørger ikke for, at der er fodbold ved at rette på antennen eller at klage til Telia. Man stjæler en boks fra toppen af et tårn, står på ski gennem en jungle, kører på skateboard ned af et bjerg og hilser på lokalbefolkningen på vejen. Alt dette er fulgt af en dunkende elektronisk rytme samt en deadline i form af fodboldkampen, der rykker tættere og tættere på. Du kan se, hvad der foregår, det, der foregår, er imponerende, og det holder samtidig en humoristisk distance til, hvor dumt det hele er.

De fleste action-scener i ’xXx: Return of Xander Cage’ skriver sig desværre ind sammen med ’Taken’, ’X-men: Apocalypse’ og ’The Magnificent Seven’ med action-scener, der er klippet synder og sammen, så man næsten ikke kan se, hvad der foregår. Det er især ærgerligt, fordi filmen i modsætning til f.eks. ’X-men: Apocalypse’ ikke bare er en CGI-fest, men rent faktisk viser nogle helt vilde stunts, som det har taget tid og kræfter at filme ordentligt. Flere action-sekvenser er desuden for lange, og nogle gange slår Vin Diesel sig altså bare for mange gange uden at komme til skade.

Try doing it better at home
Man kan roligt kalde 3*X 3 for et brag af en actionfilm, men det er ikke årets kommedie. Noget af det, der irriterede mig mest, var nok Donnie Yens jokes. Donnie Yen er en fantastisk kampsports-udøver, men manden kan ikke sælge en punchline. Yens humor bliver endnu mere forceret, fordi han starter med at være ”en af de onde”. Onde mennesker joker åbenbart aldrig, og da han senere slutter sig til flokken af ”de gode” og begynder at fyre den ene joke af efter den anden, virker det som et totalt personlighedsskift. Det kan desuden nævnes, at ”det sagde hun også i går” rent faktisk er en punchline i filmen. Skal de ikke også fortælle om en tysker, en dansker og en svensker, nu de er i gang?

’xXx’-filmene er på mange måder underholdende, men den tredje film er simpelthen ikke pacet godt nok. Jeg kan godt lide stærke action-scener, men der er simpelthen for mange, lange scener, der ikke er så godt udført, som de kunne være. Filmen er næsten to timer lang, og jeg nåede at kede mig et par gange. Filmen kan dog sagtens få et par timer til at gå, og ligesom nogle actionscener ikke fungerer, er der da også en enkelt gang eller to, hvor jeg grinede.