Zoolander 2

Hvis du ikke kan lide den første ’Zoolander’, kan du ligeså godt springe ’Zoolander 2’ over. Hvis du synes, den første er lidt for meget, må du stadig hellere holde dig væk. Hvis du dog, som jeg, er utrolig vild med den første film, har du i to’eren en masse grin til gode.

’Zoolander’ er efter min mening et ”must see”. Filmen er en serie af latterkaskader, som på brillant vis sættes sammen til en ekstremt over-the-top og cheesy men fantastisk oplevelse. Jeg grinede konstant gennem hele filmen, og selvom det lyder fjollet, var jeg faktisk investeret i et plot, der omhandler, at modekongen Mugatu hjernevasker Derek Zoolander til at dræbe Malaysias præsident.

What is this?!
Plottet i ’Zoolander 2’ er om muligt endnu mere overdrevent og dumt. Mugatu er tilbage, og denne gang vil han ofre Zoolanders søn for at opnå evig skønhed. Det er en tand for useriøst til min smag. Det bliver fuldstændig overflødigt, hvad der rent faktisk sker, da alt simpelthen er så langt fra jordnært, at det bliver svært at trække vejret. Jeg føler ikke rigtig med nogen af karaktererne, og plotpunkterne er meget forudsigelige.

Men så vigtigt er handlingen sgu heller ikke. Det vigtigste er, at filmen er fjollet og sjov, og det er ’Zoolander 2’ i høj grad. Vittighederne kommer med endnu kortere mellemrum, og selvom det for nogen formentlig bliver for fjollet og overdrevent, grinede jeg næsten konstant gennem hele filmen. Mugatu råber, Zoolander er en idiot og Hansel er en endnu større spirituel idiot. Det virkede første gang, og det virker sgu igen.

You can read minds?!
Kærlighedsinteressen for Zoolander er denne gang spillet af Penélope Cruz, og hun er i modsætning til Christine Taylor (kærlighedsinteressen i ’Zoolander’) skide sjov. Hun er en skøn tilføjelse til det åndssvage univers, og spiller en eks-badetøjsmodel, der nu arbejder for Interpols modeafdeling. Selvom historien om hende og Zoolander er for åndssvag til rigtig at investere sig i, er den anledning til nogle virkelig sjove jokes, og Christine Taylors gæsteoptræden fungerer faktisk også godt.

En gæsteoptræden er, når en kendt figur, person eller skuespiller dukker op som sig selv, og hvor ’Zoolander’ havde en god stak, har ’Zoolander 2’ lige rigeligt mange. Det bliver lidt ligegyldigt og ”on the nose” til at være sjovt, når f.eks. MC Hammer dukker op bare for at sige ”you can’t touch this”. Nogle af dem er dog sjove, og selvom intet topper David Bowie i ’Zoolander’, har både Justin Bieber, Sting og Kiefer Sutherland nogle fantastiske øjeblikke i ’Zoolander 2’.

Orange Mocha Frappuccino!!!
Der er nogle vildt sjove jokes omkring modeverdenen, som man ikke kan beskylde for bare at være genbrug af den første film. Især sjov med hipsterkulturen tilføjer nogle fantastiske scener til ’Zoolander 2’, og selvom det stadig går på en overdreven version af modeverdenen, som er en overdreven version af virkeligheden, er humoren opdateret til 2016 og ikke bare en total gentagelse af den første film.

Kan man sige, at ’Zoolander 2’ er så god som den første? Absolut ikke. Selvom det lyder dumt at sige, er ’Zoolander 2’ faktisk for fjollet, og historien er for dum. Hvis du som jeg er vild med den første ’Zoolander’, vil jeg dog kraftigt anbefale at se filmen. Det er en skide sjov film, og det er et kærkomment gensyn med nogle dejlige karakterer.