Appaloosa anmeldelse

På trods af sygdom og andre forfærdeligheder bliver jeres stakkels anmelder pisket til at redegøre yderligere for oplevelsen det var at se Appaloosa.

Filmen er instrueret af Ed Harris, som også spillet hovedrollen, og den er meget kompetent skruet sammen. Appaloosa er om intet andet en ekstremt stilsikker western, som hviler i genren, og helt klart føler sig hjemme i de kønsroller og konfliktløsninger som hører genren til. Filmen har en workmanlike kvalitet over sig i instruktionen, som enten kan være en styrke eller en svaghed, alt efter publikums smag. For mig bliver den slags altid en smule kedeligt og uambitiøst.

Skuespillet er solidt uden at være prangende. Karaktererne mangler naturligvis dybde, det er vel en western, men der er en antydning af kant i Ed Harris’ karakter som er yderst velkommen, og liver flere scener op. Renée Zellwegers karakter er ret irriterende og besværlig at holde opmærksomheden fast på, og hendes psykologiske profil bliver penslet ud i en 8linjers monolog leveret lang tid efter man som publikum har mistet interessen. Viggo Mortensen er übercool i filmen, desværre har han ikke meget at lave, eller meget at arbejde med, men hans fjæs er fedt at se, og han ser godt ud i kostumet. Han er fed på lærredet. Jeremy Irons laver ingenting i filmen, hans rolle kunne være spillet af hvem som helst, han er bare Jeremy Irons, oplæsende og gestikulerende uden rigtig at leve.

Musikken er Thomas Newman hele vejen igennem uden at være Thomas Newman. Et sagsanlæg kan overvejes. Den sang som bliver sat på over end credits følte jeg var meget irriterende, og jeg forstår ikke hvorfor i alverden den kom på. Dårlig sang, dårligt valg, skidt.

Appaloosa er pengene værd, men heller ikke mere. Filmen er for lang, og historien mister i den grad pusten flere steder, og får kunstigt åndedræt via diverse plot-twists, som bliver mere og mere indviklede og småirriterende. Det er dog dejligt at westerns stadig bliver lavet derovre i amerika, og selvom Appaloosa er i den mere forglemmelige del af genren, er dens eksistens stadig hjertevarmende.