Det er aldrig for sent at begynde at ryge.
Hvad gør man, når man rammer de halvfjerds, og hele ens identitet forsvinder, idet pensionen banker på døren? Peter (Kurt Ravn) køber en vingård for fællesopsparingen, opfører sig som en kæmpe idiot og vil skilles. Hustruen Helle (Birthe Neumann) går i fornægtelse og vil, til at starte med, gøre alt for at få sin mand tilbage, som hun jo skal udleve de fælles drømme med her i livets efterår/vinter.
Grænseoverskridende danskhed
Forestil dig din mor nøgen. Forestil dig så din far, helt som ’nogen’ har skabt ham. Forestil dig så din bedstemor uden tøj på, krøllet ind i et andet nøgent menneske. Ideen om de rynkede rosiner, som knalder, har altid været noget, de fleste umiddelbart ikke har haft voldsomt meget lyst til at forholde sig til. Heller ikke på film. Og hvis man tilhører dette segment, så skal man være på vagt over for denne film, for her ter de pensionerede sig som liderlige grænsesøgende overklasseteenagere. Desværre på meget utroværdig vis.
Alligevel er det forfriskende med en film, som tør vise seksualiserede billeder, der ikke er vist før, og bryde nogle tabuer. Sex er grimt, kompliceret og klistret. Det er aldrig så smukt, som det tit fremstilles. Når man er halvfjerds år, bruger man ifølge ’Happy Ending’ vaseline. Masser af vaseline. En god håndfuld fra Royal Copenhagen skålen, som er fyldt til randen med det klistrede stads. Desuden skal de blå piller frem, for hvis jernet ikke er hårdt, er det bare ikke helt det samme onsdag aften. Det er alt sammen en del af livet. I hvert fald sexlivet. Uheldigvis rammer filmen ved siden af, og det er svært at orientere sig om, hvad det egentlig er, man skal grine af.
Den følelseskolde feel good komedie
Skuespillet svinger mellem rigtig godt og virkelig tå-krummende, hvilket betyder, at man aldrig rigtig bliver følelsesmæssigt involveret. Størstedelen af filmen går Birthe Neumann rundt som en anden apatisk kvinde, hvilket gør det svært at få øje på, hvad der egentligt er på spil for hende.
Derudover virker en del karakterer udefinerede og deres motivation for de forskellige handlinger fremstår ofte mangelfulde.
’Happy Ending’ berører vigtige emner som afsavn, selvrealisering og seksualitet, men i forsøget på at gøre det sjovt, ender den i stedet med at ydmyge og latterliggøre de karakterer, som den ellers vil hylde, hvilket giver filmen en dunst af ligegyldighed.
Hvis man er fan af Hella Joofs tidligere sociale komedier som ’Sover Dolly på Ryggen’ og ’All Inclusive’ må det desværre siges at denne film, trods sine friske tiltag som ikke er vist på dansk film før, samt et vigtigt og fint budskab, ikke lever op til sit udgangspunkt, da komikken drukner i kvindelige kønsdele, vaseline og dilettantisk skuespil.
