Poster Watch: Just Getting Started

[Forårssolen rammer din kind. Der er sur hvidvin i dit glas. Nogen har sat palmer og kulørte lamper op. Sommeren lurer lige om hjørnet.]

*KLINK KLINK KLINK*

”Først og fremmest tak, fordi I er kommet her til min anmeldelse af plakaten for filmen ’Just getting started’. Nu er jeg jo ikke den store taler og i øvrigt synes jeg ikke, at det er en særlig begivenhedsrig plakat. Den vidner om én ting og det er, at det er sommer lige om lidt og biografernes program skal fyldes med et eller andet. Gerne noget der kan få alle de modne fraskilte på date med ligesindede. De har fundet denne her film frem og forhåbentlig bliver der så lidt som muligtat snakke om efter filmen. På den måde kan de datende i stedet lære hinanden rigtigt at kende. Nogle vinder. Nogle taber. Og jeg har, i stedet for at sige mere, skrevet en sang.”

 

”Just Getting Retarded”

Mel.: Jeg er Havren (corny plakat, corny melodi)

 

Morgan Freeman han er sluppet løs

Med sig har han solbriller og tøs

Ind fra siden kommer Tommy Lee

Han får bare ting’ne til at ske!

 

Har vi mon et trekants-drama her?

Jeg behøver ikke at se mer

Kampen om fru Russo er sat ind

Hendes gunst den vil man gerne vind’

 

Er det hyggefar mod psykopat?

Tommy Lee forklædt i cowboyhat

Er det mon en film om solbriller?

Fællesnævner skønt det ik’ spiller

 

Tropisk stemning skal vi mon på tur?

Og et ordspil ligger lidt på lur

Høflighed det møder en rival

Mon en af dem får den lidt anal?

 

Hvad er ’Tin cup’ hvad er ’Bull Durham’?

De skal sælge men det er ik’ kram

Lortefilm ja det er hvad det er

Og om den plakat i får ej mer’