Men in Black: International

Universet er større, end man skulle tro. Filmserien baseret på en konspirationsteori er tilbage, men mangler alt, hvad der gjorde de forrige gode.

I 1997 spillede Will Smith en rapkæftet gadebetjent i New York, som blev rekrutteret af den evigt aldrende Tommy Lee Jones til at være en Man in Black. Jordens forsvar mod fremmede racer. MiB-agenturet er, hvad enhver konspirationsteoretiker forestiller sig. Ingen identiteter, fingeraftryk eller navne. Agenterne er reducerede til enkelte bogstaver. Den filosofi har producerne desværre taget for seriøst, da de har fjernet enhver flig af personlighed i denne nye franchiseudvidelse.

Here comes the Men in Black
Det umage makkerpar Agent J (Will Smith) og K (Tommy Lee Jones) byttes i denne omgang ud med det ikke ligeså umage par Agent H (Chris Hemsworth) og M (Tessa Thompson). Selvom de ikke har fået meget at arbejde med, gør de det overordentligt godt. H’s og M’s personligheder er fra manuskriptets side ikke-eksisterende, hvilket er svært at rette op på, men deres humor og generelle kemi gør næsten filmen værd at se.

Selvom action/adventure-komedien som førnævnt lokker med stjerneskuespillere og endda Emma Thompson og Liam Neeson, skal man ikke lade sig narre. ’Men in Black: International’ er et desperat forsøg på at presse flere penge ud af enhver mulig franchise. De har endda nødsaget sig til at putte comic relief-karaktererne fra de forrige film, ormefyrene og den talende hund, på plakaten på trods af, at de tilsammen er på skærmen omkring 10 sekunder.

They won’t let you remember
Mændene (og kvinderne) i sort skal endnu en gang redde jorden fra at blive tilintetgjort. Man skulle tro, det var svært at skrive en usammenhængende historie med den præmis, men det er lykkes. Det føles måske som en normal film, men hvis man tænker bare en smule over det, hænger intet sammen. Der ofres logik for plot twists, og det føles, som om forfatterne har glemt, hvad der skete tidligere i filmen, og ikke har gidet tjekke.

Det eneste, producerne prøver at viderebringe fra den oprindelige trilogi, er øjensynligt billetsalget. De har ikke kun ændret på historiske elementer om MiB, men også glemt, hvad der gjorde de oprindelige gode. Originale rumvæsener med opfindsomme gemmesteder, den rappe fyrs problemer med jakkesættenes konformitet og ikke mindst originale rumvæsener…

Nah nah nah
Selvom skuespillerne kæmper bravt, er det lykkedes producerne at ødelægge endnu en franchise. Stik modsat de oprindelige tager den ting seriøst, der burde være komiske, og laver jokes, når det burde være seriøst. Skuespillet gør den dog en smule underholdende, så hvis man mangler noget at se, kan det anbefales at se eller gense de oprindelige og så vente, til denne kommer på din nærmeste streamingtjeneste, så man ikke behøver følge med, mens man ser den.