’Shazam!’ er langt bedre, end en film med udråbstegn i titlen har ret til at være.
Hvilken 14-årig dreng har ikke drømt om at være en superhelt? For Billy Batson (Asher Angel) går den drøm i opfyldelse. For at gøre en lang historie kort giver en gammel troldmand ham kraften til at forvandle sig til en vaskeægte superhelt, når han siger det magiske ord: SHAZAM! Men til alles store overraskelse er 14-årige drenge ikke ansvaret modent.
Bare sig navnet
’Shazam!’ går en balancegang mellem superheltefilm og drengefantasi. Ligesom skoledrengen Billy Batson og hans elektriske alter ego, superhelten, der tidligere gik under navnet Captain Marvel (Zachary Levi). De formår fint at spille den samme karakter. Dog kunne Asher Angel sagtens have fået mere tid på skærmen som den 14-årige Batson. De overskygges imidlertid begge af Jack Dylan Grazer som Freddy Freeman, Batsons fosterbror og ven, som let skifter mellem den naive spøgefugl, der elsker superhelte, til den jaloux teenager, der misunder sin brors nyfundne superkræfter.
Som action/komedie formår ’Shazam!’ at finde den perfekte fordeling af netop de genrer. Det er bestemt den sjoveste DC-film, hvilket egentlig siger ret lidt, men den giver mange grin hele vejen igennem filmen. Undervejs blander den sin komik med mere dramatiske actionscener, uden de mister spænding. En triumferende opdagelse af superkræfter bliver til et hurtigt grin, men finder ligeså hurtigt sin vej tilbage til udgangspunktet.
Shazam og snavset er væk
Billy Batsons superheltehistorie er mere relaterbar end f.eks. Supermans. Der er bestemt et niveau af wish fulfillment, for vi ser præcis, hvad der ville ske, hvis vores 14-årige selv kunne forvandle sig til en fuldvoksen supermand. Det skal også siges, at jeg som en hvid mand i starten af 20’erne er præcis målgruppen for denne film.
En ting, vi alle kan relatere til, er, at han bare er et normalt menneske. Han har ikke det reneste hjerte eller et ædelt behov for at redde folk. I lang tid fjoller han bare rundt og skaber mere ballade, end han fjerner. Det kræver en superskurk, før han indser sit ansvar.
Superskurke-problemet
DC filmuniverset har en forfærdelig mangel på gode skurke. Selv om Mark Strong spiller en ond skiderik skide godt, er hans motiv, ond for at være ond, ved at blive lidt gammelt. Hvis bare DC kunne komme væk fra at skabe grå CGI-monstre, som blot er personificeringer af abstrakte begreber som krig og ødelæggelse eller i dette tilfælde de 7 dødssynder. Heldigvis er vores helt helt tilstrækkeligt udfordret, og det sidste showdown er helt unik og desuden også superfedt.
Selv i en tid med langt flere superheltefilm, end vi bad om, får ’Shazam!’ min indre dreng til at juble. Hvis man ikke har set de andre DC-film, er det nu, man skal starte. Fjollede superheltenarrestreger og fede actionscener venter. Måske ikke ovenud original, men oprindeligt var Captain Marvel, som han førhen hed, også en supermanklon, og nu er han langt mere interessant.
