Shia LaBeouf sender sexvideo til Von Trier

Efter eget udsagn skulle Transformer-stjernen have sendt en sexvideo af sig selv og kæresten til Lars Von Trier, for at få rollen i instruktørens kommende film Nymphomaniac. Nosferatu fylder vand på rygtemøllen, og leverer her i bedste sladderbladsstil nyheder fra Hollywood.

Som bekendt skal Shia LaBeouf spille med i Triers næste film Nymphomaniac, men det var ikke bare hvad som helst han gjorde for at få rollen. LaBeouf udtalte i et interview med tv-værtinden Chelsea Handler:

 

“I sent him [von Trier] videotapes of me and my girlfriend having sex and that’s how I got the job.”
Hvis hvad han siger er sandt, så er det en meget ualmindelig fremgangsmåde for at få en filmrolle, men filmen taget i betragtning er det måske ikke så mærkeligt endda. Lars Von Trier har tidligere udtalt at Nymphomaniac både kommer i to versioner – en censureret og en ucensureret – og han er ikke en der plejer at tage den sobre (og kedelige) vej til at vise hvad det nu er han vil.

 

Nymphomaniac er sat til at få premiere i 2013 og har udover Shia LaBeouf, Charlotte Gainsbourg, Stellan Skarsgård, Nicole Kidman, Jesper Christensen, Connie Nielsen og Nicolas Bro på rollelisten.