CPH:DOX – Om dem, vi har tabt

Foto: CPH:Dox

Onsdag d. 27. marts 2019
CPH:DOX har mange forskellige film på deres program. Jeg har set to film, som tilsammen vil berette om, hvor komplekse to af Europas største udfordringer er. Og som retter en anklagende finger mod de politikere, der skal håndtere dem.

De to dokumentarfilm er den kinesiske kunstner Ai Weiweis ’the Rest’ og populismefilmen ’Democracy: LTD’.

Vi starter med resten først. At se ’The Rest’ er som at få en timelang, moralsk mavepuster. Igennem Ai Weiweis linser får publikum mulighed for at møde flygtningene, der befinder sig ved Europas grænser.

Den mindede mig sommeren i 2015, som var fyldt med nyhedsbilleder, der sidenhen er svømmet væk for mig i informationsstrømmen. Orange redningsveste, stille børn med ansigterne nedsunket i strandsand og teltlejre, vandrende familier, vrede mænd, tåregas.

Ai Weiweis film er kommet til på baggrund af et samarbejde mellem forskellige kamerafolk, der fra flere steder i Europa – Grækenland, England, Frankrig, Østrig – følger flygtninge og immigranter på deres søgen. Enten efter sikkerhed fra krig eller en bedre tilværelse.

Filmen viser, hvor trøstesløst livet kan være for dem, der ikke har ét. Flere gange omtaler flygtninge uafhængigt af hinanden sig selv som levende døde. Nogle syer læberne sammen og sultestrejker. Jeg gemmer mit ansigt bag mine hænder, mens de med gule ansigter med sort zigzag-tråd over læberne siger, at de ikke længere har noget håb. Pigen i biografsædet ved siden af mig begynder at græde.

Jeg havde egentlig planer om at tage ind og se film om en frisør i Vollsmose bagefter. Men jeg cyklede direkte hjem. Jeg vågnede om natten og tænkte på, at man i Grækenland ikke kan spise Middelhavets fisk. I deres maver fandtes resterne fra mennesker.

Vidnesbyrd fra dem, der taber
Nu er jeg i skrivende stund lige kommet fra Altinget. Her har de vist Democracy: LTD, på mange måder en film om det, der sker på den anden side af flygtningekrisen. Eller på den anden side af skakbrættet, om man vil. Vi møder Europas arbejderklasse.

Filmen er et fordomsfrit og forstående blik på de personer, der interviewes fra det, der tidligere var EU’s arbejderklasse, men som i dag bare er kapitalismens bundfald.

Alle dem, der ikke klarede sig godt i skolen. Alle dem, der ikke flyttede fra provinsen. På mit århusianske gymnasiujm kendte vi dem, som dem, der brugte margarine i stedet for olivenolie. Vi kendte dem ikke i virkeligheden.

Dem, som taber. Der mister arbejde, hvis børn skal have særligt støtte, dem med høj BMI, der spiser grillmad og ryger i lædersofaer. Dem, der stemmer på Dansk Folkeparti, AFD, Marine Le Pen. Dem, der var for et Brexit. Dem, der stadigvæk er.

De fortæller om ringere arbejdsvilkår, om svindende pensioner. Om migranter fra EU, der kan arbejde til en lavere løn. Mest af alt taler de om politikere, der ikke formår at lytte.

Imellem de sympatiske interview med karaktererne, klippes der til forskellige eksperter, som alle taler forskellige europæiske sprog. En af dem siger, at dét, som populismen blandt andet kan, er at tage følelserne tilbage i politik. I dag er argumenterne mest teknokratiske.

Man forstår, at de følelser er skuffelse og vrede.

Democracy: LTD er en vedkommende og gennemarbejdet film, der kan give en forståelse af, hvad der driver populismen. Det er kapitalismens uretfærdighed, forstår man. Frie markeder, Shengen-aftalen, fagforeningernes gradvise opløsning, migration og politikere, der ikke lytter.

CPH:DOX kan give indsigt i så utroligt mange ting. Særligt hvis man slår film sammen.