Guiseppe Tornatores dokumentar om en af tidens mest indflydelsesrige komponister vil så meget, men på trods af dens 2,5 times varighed hastes vi igennem alle aspekter af Ennio Morricones liv og karriere uden nogle egentlige svar på, hvem manden, der gemmer sig bag de store stakke af nodepapir, er.
dokumentar
Vand, der skærer igennem vand. Det er den centrale fascination og det potentielt katastrofale fænomen i Lars Ostenfelds ‘Into the Ice’, der åbner dette års CPH:DOX med en rejse ind under overfladen på Grønlands indlandsis.
En af verdens største popstjerner giver et sjældent kig ind bag facaden inden den store finale.
National Geographic og Darren Aronofsky har sendt Will Smith ud på opdagelsesrejse til verdens fjerne afkroge, og vi får endnu gang at se, hvorfor han stadig er den rappeste fyr i byen. Læs Anitas anmeldelse af ’Welcome to Earth’ her.
Jeff Goldblum kaster et magisk og rosenrødt skær på det ellers trivielle menneskelige liv ved at lege med hundehvalpe, fyrværkeri og monstre i sæson 2 af ’Verden ifølge Jeff Goldblum’ på Disney+. Læs Anitas anmeldelse her, og lær, hvorfor Jeffs begejstring gør verden til et bedre sted.
“Dokumentaren er en flot filmisk bedrift og har en unægtelig charme ligesom ham din ven med pladesamlingen, når han ævler løs om de kunstnere, der fortjente bedre.”
Det kritiske, om end naive, vestlige indtryk af Syrien og flygtningekrisen bliver sat på spidsen i dokumentaren ’I Wish the World was a Paper Plane’, hvor en gruppe unge fra Danmark, England, Tyrkiet og Syrien bruger to uger på at tale om menneskerettigheder. Læs Anitas anmeldelse her.
Sangskriver, musiker, filmskaber, satiriker og aktivist – Frank Zappa var alt dette og meget mere. I ’Zappa’ kastes man hovedkulds ind i den evige excentrikers musikalske univers, og det er hele rejsen værd.
Victor Kossakovskys ‘Gunda’ giver et sjældent empatisk indblik i livet på en friluftsgård – som erfaret af dyrene selv. Og mens den, ifølge instruktøren, ikke er skabt som brandtale for veganisme, vegetarianisme eller politiske tiltag, der skal forbedre dyrevelfærd, opfordrer den på rendyrket cinematisk vis til menneskelig selvransagelse. Resultatet er et visionært værk, et rørende postulat om, at mennesket ikke er livets centrum.
I Jonas Poher Rasmussens film går form og indhold op i en højere enhed og skaber en fantastisk rørende og menneskelig fortælling om at finde hjem efter et helt liv på flugt.