Benicio Del Toro og Anthony Hopkins som far og søn i den flotte og stemningsfulde Wolfman – Photo courtesy of United International Pictures APS

Af Jonas Kim Jakobsen

Jeg gik ind i biografmørket uden det mindste kendskab (mht. )til produktion og skuespillere af denne ny indspilning af Wolfman. Som fan af den første Wolfman film fra 40’erne var jeg en smule skeptisk og bange for, at jeg skulle opleve, at Hollywood endnu engang ville udvande en gammel klassiker. Min bekymring blev dog hurtigt gjort til skamme, da denne stemningsfulde film begyndte, og prominente skuespillere som Benicio Del Toro og Anthony Hopkins indtog lærredet.

Efter 00’ernes mange superhelte-film kunne man godt gå hen og tro, at Wolfman ryger ind under samme kategori på grund af filmens superhelte-klingende navn ”Wolfman”, men det er bestemt ikke tilfældet.

Wolfman er historien om skuespilleren Lawrence Talbot, der vender hjem til sin far’s mindre slot i egnen Blackmoor i England. Han flygtede i en tidlig alder til USA på grund af hans mors pludselige død. Lawrences bror er på mystisk vis forsvundet i mellemtiden, og Lawrence prøver at finde ud af, hvad der er sket. Broderens kone bor stadig på slottet, og de to får et tæt forhold. Samtidig begynder traumatiske minder om hans mors død at vende tilbage. En række drabelige mord plager denne lille engelske flække, som kun bliver begået, når der er fuldmåne. Mistanken peger i retningen af Lawrence og hans familie, og jagten på monsteret begynder.

Filmen, der foregår i et koldt og mørkt 1800 tals England, er særdeles stemningsfuld og meget uhyggelig. Billedsiden er rigtig flot, og filmen har et godt score, hvilket enhver gyser bør have.

Det moderne publikum er efterhånden blevet hærdet efter utallige gysere, der forsøger at flytte grænserne for, hvad der er uhyggeligt. Derfor kan der godt være langt imellem de gode gys i biografsalen. Men folkene bag Wolfman formår at skabe en række gode gys ved at kreere et voldeligt univers med indvolde og lemmer, der bliver flået af, når ulven raser. Det kommer ikke til at virke påtaget eller plat, men ekstremt effektivt i denne gyser.

Benicio Del Toro og Anthony Hopkins er gode i de bærende roller, og Emily Blunt er yderst forførende, når hun trisser rundt i sit stramtsiddende victorianske korset, hvilket kan frembringe dyriske instinkter i enhver, ikke mindst Wolfman. New Zealandske Hugo Weaving, som nok er mest kendt som elver i Ringenes Herre og cyberskurk i The Matrix, er perfekt i rollen som den følelseskolde politimand Inspektør Aberline fra Scotland Yard.

Wolfman er en stilsikker gyser, som er bevidst om sin arv, og instruktøren Joe Johnston kender helt tydeligt sine stilistiske virkemidler. Der er en lang række flotte stemningsfulde sekvenser i filmen, og den foregår oppe i det høje spændingsfelt efterhånden som den fascinerende historie om Wolfman udvikler sig. Den bedste gyser jeg har set i lang tid. En god start for genren i det nye årti, og man kunne håbe, at det er begyndelsen på en tendens.

5 ud af 6 stjerner