A DOG’S JOURNEY

Copyright: Nordisk Film

Den er der altid for dig. Med sine store tankefulde øjne står den klar med ubetinget kærlighed. Den vil beskytte dig mod alt ondt i verden. Den er din skulder til at græde ud på, og klar til at spice din hverdag op med god energi, selv på en regnvejrsmandag. Det er hunden, din bedste ven.

Hvis man omgiver sig med hunde, kender man måske den der tanke, som man får, når ens hund sidder med store øjne og observerer én. Hvad foregår der inde i hovedet på den? Tænker den overhovedet på noget som helst andet end, hvornår det næste måltid bliver serveret, eller om den snart kan komme ud at vande blomsterne? Det er ikke til at vide, og vi finder nok aldrig helt ud af det, men i ’A DOG’s JOURNEY’ kommer vi helt ind i hovedet på hunden Bailey.

Pigen CJ (Kathryn Prescott) snyder sig til en hundehvalp, uden at hendes vodkaglade mor finder ud af det. I hvert fald ikke til at starte med. Men hvalpen Molly er ikke nogen tilfældig hvalp. Det er nemlig i virkeligheden hendes bedstefars gamle hund Bailey, som på sit dødsleje lovede bedstefar Ethan (Dennis Quaid), at han i sit næste hundeliv ville finde CJ og beskytte hende for enhver pris. Det gør han gennem flere liv fyldt med venskab og hengivenhed til CJ og hans løfte til Ethan.

Når hunden er stjernen
Filmen bliver fortalt ud fra Baileys point of view, og derfor bliver der ikke gået i dybden med familiedramaet, som udspiller sig for snuden af den. Hunden observerer og reagerer ud fra de stemninger, som den opsnuser. ’A DOG’S JOURNEY’ er opfølgeren til ’A DOG’S PURPOSE’, men man behøver ikke at have set den første film for at få noget ud af denne skønne hundefortælling. Igen er det Josh Gad, som lægger stemme til hundesjælen Bailey, og det gør han godt og børnevenligt.

Hele filmen igennem fungerer Baileys tanker som et kommentarspor til handlingen, hvilket man i starten lige skal vænne sig til. Det er efterhånden sjældent, at der laves film, hvor man ikke får lov til at komme dybt ind i handlingens kausalitet, men i denne film er det Bailey, der er den største stjerne, og derfor er det ham som har ordet, hvilket er sjovt! Fordi det er Bailey, som gør højest og ham som man følger, betyder det også, at der springes en del i tiden og der er flere spørgsmål, som ikke besvares, men det fungerer, da Bailey naturligvis ikke kan være tilstede ved alle hændelser og det er helt sikkert ikke noget, som børnene vil lægge mærke til.

En port til hjertet
Man siger, at folk med dyr lever længere og generelt er lykkeligere, og med denne hjertevarme fortælling forsvinder verdens ondskab også for en stund. Filmen taler til kærligheden og medmenneskeligheden samtidigt med, at den tør tage emner som livets gang op. Dette er enormt befriende af en amerikansk familiefilm at være.

Hundesjælen Bailey åbner døren til følelserne og vil højst sandsynligt både få dig til at le, fælde en tåre og sætte store tanker i gang hos de små omkring livet, og hvorfor vi er sat på denne klode. Baileys banale hundetankegang skaber komik til de voksne, og hans skønne væsen gør filmen fantastisk i et børneunivers. Bailey ER bare vennen, som alle har brug for.