All The Money In The World -

Ridley Scotts nyeste magtdemonstration, med den re-castede Christopher Plummer i førersædet, er en Oscarnomineret fortælling baseret på virkelige hændelser.
Med deres fælles anstrengelser bringer de to aldrende mænd et af februars mest sindsoprivende og høj-pulsfremkaldende oplevelser frem på det store lærred.

Hvad er et liv værd?
Imens han flirtende med Gud og hver mand, går gennem Roms gader i 1973, bliver en selvfed smuk teenage dreng overfaldet og smidt ind i en varevogn.
Den langhårede unge Narcissus er den rigeste mand i verdenshistorien, John Paul Gettys (Christopher Plummer), barnebarn Charlie, hvilket kidnapperne med krav om en løsesum på 17 millioner dollars har tænkt sig at udnytte til fulde.
De har dog ikke regnet med, at oliemanden Getty ikke har tænkt sig at betale en rød reje for at redde sit yndlingsbarnebarns liv.
Med en horde af stressende journalister og en tikkende deadline, må Charlies heltemodige fraskilte mor, Gail (Michelle Williams), kæmpe imod sin tidligere svigerfars olieimperium for at redde sin søn, der ellers ville blive leveret tilbage i små separate stykker.

Charlies eneste hjælp fra sin farfar, er i form af den tidligere CIA-agent Chase (Mark Wahlberg), der dog ikke er til megen hjælp. Han leder den succesløse efterforskning, støtter Gail og passer hendes børn. Man skulle måske tro, at det med at få en CIA-agent på banen, ville betyde intens action, biljagter, et par røvfulde og svedige håndflader, men Chase bringer ingen af disse ting til bordet og Wahlberg forekommer derfor som en tom tidsrøver.
Urolig hjertebanken får man til dels ved interaktionen mellem Charlie og hans kidnappere, men stærkest er paranoiaen dog i enhver scene mellem Gail og John Paul Getty.

Den sande beretning bag
’All The Money In The World’ er nervepirrende, men fortællingen drukner dog sammenlignet med historierne om produktionen af filmen.

Der var 6 uger tilbage til finpudsningen af Scotts film, da #Metoo-bevægelsen ramte Kevin Spacey, som ellers havde afsluttet indspilningerne af Gettys scener. Scott besluttede på stående fod at genindspille, re-caste og komplet udklippe alle Spaceys scener. Dette vidner om en enorm effektivitet, en metodisk produktion med sagerne i orden og en magtpræstation fra Scotts side, der matcher Gettys perfektionistiske træk og snilde.
Williams kaldte produktionen for en “team effort” og har eftersigende tilbudt Scott at lave genindspilningerne gratis. Hun endte med at få mindsteløn for sin præstation, hvilket skabte stor kritik af Wahlberg, da hans agent (den samme som repræsenterer Williams), krævede markant større summer for Wahlbergs ekstra arbejde.

Plummer stjæler showet
Når man er for rig til at kunne tælle sin egen formue følger der, i Gettys tilfælde, en interessant playboy psyke med.
Med Joakim von And-træk og et forhold til næstekærlighed, som ville gøre Ebeneezer Scrooge (også tidligere portrætteret af Plummer) stolt, lever Getty sin tilværelse i et enormt palæ, som han propper med nærmest shopaholiske indkøb af antik kunst – et forbrug der overskrider barnebarnets løsesum dagligt.
Plummer formår dog gentagne gange at transformere det kolde, nærige monster om til en gammel træt mand på et split sekund. Disse glimt af menneskelighed holder filmen kørende og publikum gættende, om der mon er en mand med et bankende hjerte bag kravet om en mønttelefon i sin egen lobby, så Gettys gæster selv kan betale for deres opkald.

‘All The Money In The World’ er en dramatisk oplevelse af grådighed, som dog nok altid blive husket, som “den der ikke-Kevin Spacey film”.