Bad Santa 2

Når man gør præcis det samme to gange, hjælper det ikke, at der bliver sagt ”fuck” en ekstra gang.

Big motherfucking ’Bad Santa 2’ er fucking kommet ud! Hvad fanden var det nu, den første handlede om?

Nåh ja, det var noget med en luset, ødelagt mand, som var træt af livet. Han kneppede kællinger og kastede op. Og så var han julemand, når han ikke stjal penge. Der blev sagt ”fuck” en masse, og den var virkelig fucking sjov, selvom den havde en smule hjerte. Der var den her naive, livsglade dreng, som med sit smilende, dumme ansigt fik den sørgelige Santa til at føle en smule glæde. Og selvom de begge to var elendige til livet på hver deres måde, fik de verden til at virke en smule lysere. Når der ikke blev bandet, kneppet eller råbt ”fuck me, Santa”.

Hvad er det så, toeren handler om? Ja, noget med en luset, livstræt julemand, der knepper kællinger og siger ”fuck”. Hans mor dukker op og vil have ham til at stjæle en masse penge. Han er i fuld gang med at gøre det idet en naiv, livsglad 21-årig mand dukker op. Han har et velkendt, idiotisk smilende ansigt. Fik jeg sagt, at de siger ”fuck” en del?

Jeg synes, upassende humor er skide sjovt. Jeg havde det sjovt med den svovlende forløber og så egentlig frem til at få en fandens masse vulgære jokes smidt i hovedet fra en fin lille pakke, som jeg fik det sidst. Jeg havde dog forventet en smule variation i historien frem for en mere grov og sjusket indpakning.

Jokesne er grovere, fucksne er flere, og karaktererne er mere usympatiske, men det bliver egentlig bare til en mere fantasiløs fortælling af den samme historie.

Julemanden er for klam
Undervejs i ’Bad Santa 2’ bliver moren, som spilles af Ms. ’Misery’ herself Kathy Bates, gjort en smule mere sympatisk. Hun udtrykker en smule kærlighed til sin miserable julemandssøn, og selvom hun helt klart er skyld i hans nuværende situation, kan man næsten forestille sig en form for forsoning. Dette eventyr ender dog også som en kedelig genfortælling af dens forgænger.

Der er lidt spas tilbage i skuespillet. Ikke i Billy Bob Thornton, som virker til at kende julemandsrutinen lidt for godt – han har bare glemt følelsen. Han virker mere som en livstræt skuespiller, der hiver penge med hjem til Pio Cesare end som en livstræt julemand, der vil have penge til sprut. Kathy Bates ser til gengæld ud som om, hun har det lige så sjovt med at spille julemandens mor, som karakteren selv har det med at drikke sig stiv og duske drukkenbolde. Det er faktisk underholdende at se på.

Selvom han gør præcis det samme, sætter jeg stadig pris på den nu voksne Brett Kelly, som er en tand mere sørgelig at se på, fordi han netop gør præcis det samme. Han har det samme idiotiske, barnlige ansigtsudtryk, som allerede så dumt ud på en otteårig – men det er stadig lidt elskeligt.

Der er ikke meget nyt på bordet. Det er bare lidt dårligere tilberedt. Men hvad fanden, det er jo kun jul en gang om året, og jeg kan stadig sluge et par overkogte kartofler med en småbrændt and. Min julehygge kan godt klare en halvhjertet toer. Der er da et par sjove replikker, og jeg griner stadig når Billy Bob Thornton skal forholde sig til julegaveønsker fra tissetrængende børn.

https://www.youtube.com/watch?v=z4e9jVRv6qg